02/02-18 14:42; Opdateret: 02/02-18 15:28

Høje lønstigninger og 200.000 nye job i USA i januarHøje lønstigninger og 200.000 nye job i USA i januar

Lønstigninger i USA er de højeste i otte år, og det kan på sigt betyde stigende renter.

storybild

Washington. I USA blev der i januar skabt 200.000 nye arbejdspladser uden for landbruget, oplyser arbejdsministeriet fredag.

Det var bedre end ventet, da økonomer havde forudset en stigning på 180.000 job ifølge estimater indsamlet af det finansielle medie Bloomberg News.

Jobrapporten peger i retning af, at amerikansk økonomi fortsat er i god gænge, lyder konklusionen fra en række økonomer.

Flere af dem er meget opmærksomme på, at de gennemsnitlige timelønninger er steget 2,9 procent og dermed mere end ventet. Det er også det højeste i godt otte år.

Lønstigningerne bliver brugt som et pejlemærke for, hvor inflationen og renterne bevæger sig hen.

- Dagens tal viser den højeste lønvækst siden 2009. Det taler for højere renter - men dog ikke massivt højere renter, skriver Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

Lignende konklusion drager Philip Jagd, der er cheføkonom i Nordea.

- Den amerikanske jobrapport viste solid fremgang, ikke mindst på lønsiden. Det vil presse renterne højere, fordi stigende lønvækst peger imod stigende inflation, hvilket ultimativt betyder nye rentestigninger fra Fed (den amerikanske centralbank, red.), siger han.

Når renterne bevæger sig op, er teorien, at aktier bliver mindre interessante at investere i. I dag er renterne på så lavt et niveau, at mange investorer går på aktiemarkedet i jagt på afkast.

Steen Bocian understreger dog, at fremgangen i amerikansk økonomi grundlæggende er godt for resten af verden, inklusive Danmark.

- USA er vores tredjestørste eksportmarked. Over det seneste år har vores eksport til USA ligget på cirka 127 milliarder kroner. Så når det går godt for USA, så smitter det i høj grad også af på danske virksomheder, lyder det.

Arbejdsløshedsprocenten er fortsat 4,1 procent. Det var også det, økonomerne havde regnet med.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter rygter om affære med Løkke: Nu...
bt.dk
Kæmpe nedtur for Jamie Oliver:...
bt.dk
Her er BTs karakterer: Vejret var...
bt.dk
Regnskab afslører: Dansk firma solgt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx