Af - 02/09-14 23:06; Opdateret: 02/09-14 23:17

Biler ender som skrot efter skybrudBiler ender som skrot efter skybrud

Mange biler fik vandskader efter weekendens skybrud. Men det er held i uheld for nogle ejere, at DMI ikke udsendte varsel, siger jurist.

storybild

Den bil overlever nok næppe skybruddet. (Billede: polfoto)

De voldsomme mængder regn, der ramte hovedstadsområdet i weekenden, kom ikke kun bag på DMI.

Flere danskere kunne se deres biler stå i vand til langt op over alle fire hjul.

Trods mange skybruds-udrykninger: Så billigt slipper brandvæsenet
Trods mange skybruds-udrykninger: Så billigt slipper brandvæsenet

Blandt andre værkstedsportalen Autobutler.dk har i løbet af de seneste dage fået mange henvendelser fra uheldige ejere:

- Indtil videre har vi talt med 28 personer, der har fået vandskader. Men det er måske kun 1-2 procent, der henvender sig til os, så tallet er formentlig langt højere. Desværre kan det normalt ikke betale sig at reparere en motor, der er blevet oversvømmet af vand, siger landechef Mark Trans.

Lav din egen taleboble: Hvad siger den druknede bil?
Lav din egen taleboble: Hvad siger den druknede bil?

Jurist Per Alkestrup fra FDM forklarer, at forsikrede bilejere i mange tilfælde har en såkaldt tabsbegrænsningspligt, der betyder, at de er nødt til at reagere, hvis de ser, at vandet stiger kraftigt.

- Medmindre man udsætter sig selv for fare, er man nødt til at reagere og forsøge at flytte bilen. Man kan ikke bare sidde og se på, at vandet stiger i parkeringskælderen, siger Per Alkestrup.

Han påpeger dog, at det kan blive en fordel for nogle bilejere, at skybruddet ikke blev varslet.

- Hvis man lå og sov, så har man jo ikke haft en chance for at reagere, og så vil man ikke kunne lægges til last.

Alka Forsikring oplyser, at selskabet er blevet kontaktet af bilejere med vandskader, men har ikke et tal, der viser omfanget.

- Vores kunder er dækket uanset, om skybruddet er varslet eller ej. Men der er selvfølgelig en selvrisiko, siger kommunikationschef Lise Agerley.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx