Af - 19/02-14 22:20

Ny dom sikrer dig billige togbilletterNy dom sikrer dig billige togbilletter

En syg kvinde fra Skive tog kampen op mod Arriva, som krævede 474 kr. i overpris for en tur til Aarhus. Hun vandt, så nu skal også DSB tilbyde dig de billigste togbilletter.

storybild

En kvinde betalte 664 kr. for en togtur fra Skive til Aarhus. Arriva undlod at fortælle hende, at hun med et lille fif kunne nøjes med at betale 190 kr. Men den gik ikke, lyder det fra togpassagerernes klagenævn. Dommen kan være guld værd for alle, der snyder sig selv, fordi de ikke kan finde rundt i DSB's og Arrivas rabatjungle. Fremover skal de oplyse dig om, hvordan du kører billigst med tog. (Billede: BORBERG THOMAS/POLFOTO)

Mange kender oplevelsen af at betale høje priser for togbilletter i DSB eller Arrivas billetkontorer.

Man ved udmærket, at andre får samme togtur langt billigere, fordi de er smarte nok til at købe den via mobilapps, print-selv, DSB Orange, særtilbud, Rejsekort eller alskens rabatordninger og loyalitetsprogrammer.

Men nu er der godt nyt til alle, der føler sig flået og snydt, fordi de er sent ude eller ikke kan finde rundt i rabatjunglen.

En ny og principiel dom fra Ankenævnet for Bus, Tog og Metro betyder, at DSB og Arrivas medarbejdere fremover er forpligtet til oplyse om, hvor billetten fås billigst.

Dommen tvinger Arriva til at betale 474 kr. tilbage til en syg kvinde, der i følgeskab med sin datter i en fart skulle med toget fra Skive til Aarhus for at blive undersøgt på hospitalet

Arriva solgte hende to billetter til i alt 664 kroner og undlod at oplyse, at hun med få klik på sin smartphone kunne have købt dem for 190 kroner.

Kvinden opdagede prisforskellen, da hun talte med en medpassager, som rejste til den lave pris.

Hun klagede og vandt sagen, fordi en togpassager ifølge en forordning er 'den svage part' der køber billetterne i et marked uden konkurrence.

Arriva forsøgte godt nok at sidestille sig med Elgiganten, der ifølge Forbrugerombudsmanden ikke skal oplyse om, at produkterne fås langt billigere i Elgigantens webshop.

Men den gik ikke.

»Vi tager denne principielle afgørelse til efterretning. Den betyder, at vi fremover altid vil gøre opmærksomme på, hvor kunden får den billigste billet,« siger Martin Wex, pressechef i Arriva.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx