21/04-18 18:03

Forhandlingerne skrider fremad men der er lang vej endnuForhandlingerne skrider fremad men der er lang vej endnu

Det skal tolkes positivt, at parterne stadig er til stede i Forligsinstitutionen, mener forhandlere.

storybild

København. Da parterne i overenskomstforhandlingerne lørdag klokken 10 mødte op ved Forligsinstitutionen, var de ikke umiddelbart positive i forhold til dagens forhandlinger.

Sidst på eftermiddagen virker det dog til, at stemningen har vendt sig en smule, efter at arbejdsgivernes seneste tilbud er kommet på bordet.

- Vi har nogle tilbud fra arbejdsgiverne, som vi arbejder med i øjeblikket. Vi kommer til at skulle bruge noget tid på at snakke med dem.

- Det er noget lidt andet end i morges, hvor vi frygtede, at vi på nuværende tidspunkt ville sidde derhjemme med en udbrudt konflikt, siger FOA-formand Dennis Kristensen.

Chefforhandler for kommunerne på arbejdstagersiden, lærerforeningsformand Anders Bondo Christensen, er på samme linje.

- Det er positivt, at vi stadig er her. Men det kommer nok til at tage noget tid, siger han.

Ved 12-tiden fortalte Dennis Kristensen, at arbejdsgiverne har lagt separate tilbud for staten, regionerne og kommunerne på bordet.

Det er de tilbud, som er udgangspunkt for forhandlingerne resten af dagen og formentlig også natten.

Stemningen foran Forligsinstitutionen, hvor chefforhandlerne med jævne mellemrum kigger ud, er præget af sol, musik og højt humør blandt demonstranterne.

Hele dagen har en højttaler spillet pladsen op med opmuntrende sange om rettigheder og sammenhold.

Ind imellem er det blevet afbrudt af livebands, der har vakt begejstring hos både demonstranter og forhandlere.

I frokostpausen i forhandlingerne ved 12.30-tiden mødte et tyrolerband op i fuld mundering og underholdt med slagere og en lidt anderledes fortolkning af "Like A Virgin" af Madonna.

Det fik Dennis Kristensen til begejstret at udbryde, at "det er jo ligesom til oktoberfest".

Cirka klokken 17 mødte Copenhagen Showband op i orange skjorter, hvor de i eftermiddagssolen viste sig frem med musik og dertilhørende dansetrin til stor jubel fra de fremmødte demonstranter.

Der er altså underholdning for alle pengene, når der er små afbræk i forhandlingerne, hvor forhandlerne på skift bevæger sig ud i solen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klub varsler nye tider:...
bt.dk
Magnussen inden grandprix: Her kan vi...
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Politiet jagter mand med specielle...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx