Af - 08/02-14 21:20; Opdateret: 09/02-14 19:21

Populær app lukker og slukker lige om lidtPopulær app lukker og slukker lige om lidt

Opfinderen bag den populære app "Flappy Bird" skriver, at det er slut.

storybild

(Billede: screendump)

OPDATERING: Flappy Bird blev fjernet fra Google Play og Apples App Store søndag aften... Læs mere her...

- Jeg kan ikke klare det mere.

Sådan skriver udvikleren Dong Nguyen bag det meget populære spil Flappy Bird på sin Twitter-profil lørdag aften.

Sådan bliver du god til Flappy Bird
Sådan bliver du god til Flappy Bird

Nguyen skriver i en række af tweets, at spillet bliver lukket om 22 timer (d. 9. februar om aftenen).

Udvikleren oplyser desuden, at han ikke ønsker at sælge rettighederne til spillet, og at det heller ikke skyldes nogen form for retsligt efterspil.

Men tidligere har han skrevet, at spillets massive succes har ødelagt hans simple liv, hvorfor han nu "hader" det.

Flappy Bird var den mest downloadede app i januar i Apples App Store, og det er blandt andet kendt for at være utroligt svært og vanedannende.

Her er spillet du IKKE kan vinde
Her er spillet du IKKE kan vinde

Dog har flere kritikere været ude med riven efter udvikleren Dong Nguyen, da de mener, at spillet er lidt for inspireret af klassikeren Super Mario.

Det må nu alligevel komme som en overraskelse, da Nguyen selv har hævdet, at han tjener 50.000 dollar (omkring 280.000 kroner) om dagen på reklamer i spillet.

Om det er et reklamestunt eller et faktum må tiden vise.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx