Af Ritzau - 10/04-17 09:14; Opdateret: 10/04-17 15:42

Danmarks overskud på handlen med verden faldt i februarDanmarks overskud på handlen med verden faldt i februar

Betalingsbalancen blev en smule forværret i februar. Danmark er dog fortsat i et solidt plus.

storybild

Vindmøller kan være en af de ting, der har påvirket betalingsbalancen i februar. (arkivfoto) (Billede: Free/Udlånt Af Vestas Wind Systems A/s)

Overskuddet på betalingsbalancen var på 13,3 milliarder kroner i februar.

Det var et lille fald, skriver Danmarks Statistik.

I januar lød overskuddet på betalingsbalancen på 15,4 milliarder kroner. Det var specielt færre indtægter, der gjorde forskellen, da udgifterne også faldt en smule.

- Hvis man opgør betalingsbalancen på EU-lande kontra lande uden for EU, ses det, at der er underskud over for EU-lande, mens der gennem årene har været et stigende overskud over for lande uden for EU, skriver Danmarks Statistik.

Der er dog ifølge Jyske Bank ingen grund til bekymring over det faldende overskud på betalingsbalancen. Ikke mindst fordi den underliggende tendens er god.

- Dagens eksporttal er klart nok ikke jubeltal. Men det er et fald, som vi kan leve med. Det ser ud til, at udsvingene især stammer fra maskineksporten. Det kan eksempelvis være bølgegang i eksporten af vindmøller. Det er helt normalt.

- Men den underliggende udvikling ser altså indtil videre lovende ud. Og tendensen er bedre, end vi så i slutningen af 2015 og ind i første halvdel af 2016. Dansk eksport nyder formentlig godt af den seneste tids økonomiske opblomstring i Europa, skriver cheføkonom hos Jyske Bank Niels Rønholt om tallene.

Samme holdning har Nykredit, hvis note om mandagens tal har overskriften: "Nejnejnej - overskuddet på betalingsbalancen er ikke et problem".

- Overskuddet over de seneste 12 måneder løber op på hele 168,7 milliarder kroner svarende til godt 8 procent af bnp.

- Det er meget højt niveau i en historisk sammenhæng, skriver Nykredit.

Nykredit noterer samtidig, at en stor del af overskuddet kommer fra store investeringer i udlandet, der trækker overskud hjem til Danmark.

De lave renter og Danmarks status som en sikker finansiel havn gør samtidig, at der flyder færre rentepenge ud af Danmark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx