19/10-17 00:41; Opdateret: 19/10-17 02:09

Topchef for American Express runder af med opjusteringTopchef for American Express runder af med opjustering

Den succesfulde Kenneth Chenault træder tilbage, beretter American Express i forbindelse med stærkt regnskab.

storybild

Den succesfulde Kenneth Chenault (i midten) træder tilbage som administrerende direktær, beretter American Express. Scanpix/Nicholas Kamm

New York. Kreditkortfirmaet American Express kom så stærkt gennem årets tredje kvartal, at forventningerne til overskuddet for hele 2017 er sat et nøk op.

Samtidig oplyser firmaet, at den mangeårige administrerende direktør, Kenneth Chenault, træder tilbage 1. februar.

American Express fik i tredje kvartal et overskud på 1,36 milliarder amerikanske dollar eller godt 1,50 dollar per aktie ifølge AP.

På samme tid sidste år var overskuddet 1,14 milliarder dollar eller godt 1,20 dollar per aktie.

Resultatet var over analytikernes forventninger. De forventede et overskud på 1,48 dollar per aktie for det seneste kvartal.

For hele regnskabsåret forventer selskabet nu et overskud per aktie på 5,80-5,90 dollar mod tidligere 5,60-5,80 dollar.

Dermed overdrager Kenneth Chenault stafetten til afløseren Stephen Squeri i fuld fart.

Siden Chenault blev udpeget som topchef i 2001, har American Express mangedoblet sine indtægter.

Og han har ifølge Warren Buffett, en af verdens rigeste personer, formået at styre American Express sikkert gennem turbulente begivenheder.

- Ken har været guldstandarden for virksomhedsledelse og det fikspunkt, jeg måler andre ud fra. Han førte selskabet gennem 9/11 (terrorangrebet i 2001, red.), finanskrisen og de seneste års udfordringer, siger milliardæren.

American Express udfordres i stigende grad af store amerikanske banker, som går efter selskabets mest velhavende klienter. Senest har Bank of America lanceret et kreditkort rettet mod det segment.

Buffetts investeringsfirma, Berkshire Hathaway, er den største aktionær i American Express, hvis aktiekurs i år er steget med over 20 procent.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx