03/09-17 08:26

Dansk virksomhed hyrer Cristiano Ronaldo og AstralisDansk virksomhed hyrer Cristiano Ronaldo og Astralis

Helte fra fodbold og e-sport skal sælge danske skærmbeskyttere til smartphones og tablets.

storybild

De er superstjerner på hver sit område. Cristiano Ronaldo fra Real Madrid indenfor fodbold, Lukas Egholm Rossander, også kendt under spilnavnet Gla1ve, fra Astralis indenfor e-sport. Nu skal de være med til at sælge danske skærmbeskyttere over hele kloden. Free/Pressefoto, Panzerglass

København. Endnu et dansk firma satser nu på at suge lidt stjernestøv fra portugisiske Cristiano Ronaldo.

Denne gang er det Hinnerup-firmaet PanzerGlass, der har lavet en aftale med Real Madrid-stjernen. PanzerGlass har haft stor succes med at lave beskyttelsesskærme til smartphones.

- Vi er virkelig begejstrede over, at det er lykkedes at indgå et partnerskab med én af fodboldhistoriens største spillere, siger Michael Brønd, der er Global Marketing Director hos PanzerGlass.

- Som virksomhed vil vi gerne spejle os i nogle af de ting, CR7 står for, som for eksempel passion, drive og kvalitet, og samtidig er CR7 selvfølgelig et enormt stærkt brand med en imponerende digital tilstedeværelse, siger Michael Brøndsted.

CR7 refererer til det rygnummer, som Cristiano Ronaldo har i Real Madrid.

Med i aftalen er blandt andet, at Cristiano Ronaldo på sine profiler på sociale medier skal omtale den danske virksomheds produkter. Og det bliver også muligt at købe en særlig version af skærmbeskytteren, så der står CR7 på skærmen, når den er slukket.

Tidligere har den Herning-baserede undertøjsproducent JBS fået stor opmærksomhed på et samarbejde med den portugisiske superstjerne.

Samtidigt med aftalen med Ronaldo har PanzerGlass også indgået aftale med det danske e-sportshold Astralis, der er et af verdens absolut bedste til spillet CS: GO.

- Astralis er blandt de bedste i verden inden for deres felt, så vi deler samme ånd og ambition. Derudover har både PanzerGlass og Astralis stærke danske rødder, men opererer begge på den globale scene, siger Michael Brønd.

Også Astralis har forpligtet sig til at omtale PanzerGlass på de sociale medier - og så bliver det også muligt at få et særligt Astralis-beskyttelsescover.

Det oplyses ikke, hvor meget PanzerGlass betaler Cristiano Ronaldo og Astralis for at reklamere for virksomheden.

PanzerGlass kom på markedet med sin første skærmbeskytter i 2014. I dag sælges skærmbeskyttere til smartphones og tablets i godt 30 lande. Virksomheden beskæftiger 57 medarbejdere.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx