Af - 27/01-14 09:42; Opdateret: 27/01-14 10:16

Dansk netgigant politianmeldt for spamDansk netgigant politianmeldt for spam

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt firmaet SmartGuy for at sende reklamer til forbrugere uden deres samtykke.

storybild

Net-virksomheden Smartguy, der blev kåret til Årets Vækstvirksomhed i Danmark 2010, har ifølge Forbrugerombudsmanden sendt spam til forbrugere. (Billede: CHRISTENSEN MATHIAS)

”Gavekode på 100 kr. til dig! Du modtager denne mail, da det efterhånden er lang tid siden, at du har shoppet hos os. Derfor får du en værdikode på 100 DKK, som du kan shoppe for.”

Sådan lød det i flere elektroniske reklamer, som det danske net-firma SmartGuy sendte ud til forbrugere i perioden fra den 9. april 2013 til den 19. december 2013.

Ulovligt: Fitnessdk kræver gebyr, når du melder dig ud
Ulovligt: Fitnessdk kræver gebyr, når du melder dig ud

Men 44 af modtagerne har valgt at klage til Forbrugerombudsmanden, fordi de ikke mener, at de har givet samtykke til at modtage reklamer per mail eller sms fra Smartguy.

- Det er op til forbrugerne selv, om de ønsker at modtage elektroniske reklamer fra en virksomhed eller ikke. Og det skal virksomhederne respektere. Derfor må en virksomhed ikke sende reklamer til forbrugerne uden deres samtykke, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Seks af klagerne kan dokumentere, at de har modtaget elektroniske reklamer fra SmartGuy på trods af, at de tydeligt har frabedt sig det.

Tilbuds-fusk koster firma 35.000 kroner
Tilbuds-fusk koster firma 35.000 kroner

Forbrugerombudsmanden vurderer derfor, at SmartGuy har overtrådt markedsføringslovens forbud mod spam.

SmartGuy har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at alle forbrugerne, der har modtaget reklamer, har givet samtykke, men virksomheden har ikke kunnet dokumentere dette.

Det er nu op til politiet at foretage den videre efterforskning i sagen.

Mx.dk vil forsøge at få en kommentar fra Smartguy.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx