Af Ritzau - 17/05-17 06:53

Nye Trump-historier sender dollaren længere nedNye Trump-historier sender dollaren længere ned

Valutamarkedet reagerer nu på den bølge af historier, der florer omkring USA's præsident Donald Trump.

storybild

Det er blevet billigere (Billede: Free/Colourbox.com)

De sidste par dage har været hårde ved USA's præsident, Donald Trump, og valutamarkedet er for alvor begyndt at reagere.

Tirsdag kom det frem, at præsidenten havde delt hemmelig information med Ruslands udenrigsminister.

Natten til onsdag skriver New York Times, at Donald Trump skulle have bedt FBI's tidligere chef om at stoppe en undersøgelse af et medlem af Donald Trumps stab.

- Som et minimum er opfattelsen, at Trumps økonomiske politik vil blive forsinket på grund af dette her, og så bliver der solgt dollar.

- Lige nu er der en stærk følelse af, at investorerne prøver at regne ud, hvor store disse sager er. Det er en situation, hvor man ikke fuldstændigt kan udelukke en rigsretssag. Det gør det svært at retfærdiggøre at købe dollar, siger analytiker hos Matsui Securities Tomoichiro Kubota til Bloomberg News.

En dollar kostede 6. november, da Donald Trump blev valgt, 6,74 kroner.

Troen på, at Trump ville gennemføre stimulus af den amerikanske økonomi, fjerne regulering og øge væksten, styrkede efterfølgende dollaren til 7,16 kroner. Det var i december.

Siden da er Donald Trumps præsidentskab blevet stadig mere omgærdet af uro og politiske jordskælv.

Ud over verbale angreb fra præsidenten på en række demokratiske institutioner og fremmede stater, en konflikt med USA's efterretningstjenester og beskyldninger om forbindelser til Rusland, har Trump ikke kunnet finde støtte i Kongressen til sin politik.

Tirsdag faldt dollaren markant, da det kom frem, at Donald Trump havde afsløret hemmelig information på et møde med Ruslands udenrigsminister.

Og onsdag sender historien om, at Donald Trump skulle have blandet sig i en efterforskning, den amerikanske valuta yderligere ned.

En dollar koster onsdag morgen 6,70 kroner og der dermed svækket mere end to procent over for euroen på en uge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx