Af Ritzau - 03/01-17 11:51

Nordisk Film og FC København stifter esportsteamNordisk Film og FC København stifter esportsteam

Under navnet North skal en ny dansk computerspilsorganisation fremover blande sig med verdens bedste.

storybild

Parken skal fremover huse esportsteamet North, der er et samarbejde mellem Nordisk Film og FC København. (Billede: Free/Colourbox)

Esport er blevet en verdensomspændende milliardforretning, som flere danske aktører nu også vil tage del i.

Derfor har FC København og Nordisk Film nu slået pjalterne sammen og stiftet esportsteamet North.

Ambitionen er, at North skal blive en af Europas største organisationer.

- Der er et kæmpe potentiale i esport, og vi har meget store ambitioner med North, som vil være blandt verdens stærkeste fra dag ét.

- Vi elsker at konkurrere i FCK og glæder os helt enormt til at komme i gang og udvikle det her, siger FC Københavns administrerende direktør, Anders Hørsholt.

For Nordisk Film hænger investeringen fint sammen med, at selskabet allerede i kraft af sin rolle som distributør af Sony Playstation i Norden er involveret i computerspilsbranchen.

North har skrevet kontrakt med et dansk hold, der er blandt de bedste i verden til computerspillet Counter-Strike.

Holdet vil få sin daglige gang i Telia Parken, hvor der vil blive etableret træningsfaciliteter.

Det bliver præsenteret ved en event i februar, når holdet er vendt hjem fra en stor turnering i Atlanta, USA i slutningen af denne måned.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx