02/03-14 14:43

Dansk Byggeri og 3F indgår overenskomstDansk Byggeri og 3F indgår overenskomst

Det sidste store overenskomstområde er kommet på plads. Forliget omfatter omkring 70.000 medarbejdere

storybild

Dansk Byggeri og 3F har indgået overenskomst søndag middag. Forliget omfatter omkring 70.000 medarbejdere (Billede: Polfoto)

Forhandlerne fra Dansk Byggeri og 3F har søndag middag indgået en treårig overenskomstaftale efter længere forhandlinger. Det oplyser Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

Dermed er det sidste store overenskomstområde kommet på plads, da forliget omfatter omkring 70.000 medarbejdere. Forhandlingerne har varet i længere tid og har især drejet sig om regulering af forholdene omkring udenlandsk arbejdskraft og fleksibilitet i overenskomsterne.

Få din arbejdsplads til at betale for operation
Få din arbejdsplads til at betale for operation

Forliget omfatter begge områder. Med forliget på plads skal der nu forhandles lokalt på de enkelte virksomheder om, hvor meget lønnen skal stige.

Det er direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, og formand for 3F's Byggegruppe, Kim Lind Larsen, der er hovedforhandlere. De to andre store områder har allerede indgået forlig.

Tabu: Vi tør ikke spørge til vores venners arbejdsløshed
Tabu: Vi tør ikke spørge til vores venners arbejdsløshed

I onsdags kom aftalen på transportområdet med primært havnearbejdere, lagerarbejdere og chauffører i hus mellem Dansk Industri og 3F's Transportgruppe. Og tidligere var det industriens område med omkring 240.000 lønmodtagere, hvor forliget kom i hus mellem Dansk Industri og CO-industri.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Få din arbejdsplads til at betale for operation

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx