Af - 31/05-16 15:35; Opdateret: 01/06-16 13:51

Flertal af danskere: Europæiske studerende skal IKKE have dansk SUFlertal af danskere: Europæiske studerende skal IKKE have dansk SU

Flertal blandt danskerne kræver stop for dansk SU til EU-borgere, der studerer og arbejder i Danmark. Udgiften er eksploderet på få år, viser regeringsnotat.

storybild

Danskerne vil ikke bruge skattekroner på at give borgere fra andre EU-lande dansk SU, viser ny undersøgelse. (Billede: Scanpix)

Det skal være slut med, at udenlandske studerende, der drager til Danmark fra andre EU-lande for at studere og arbejde, kan hæve dansk SU. Det mener et flertal på 50 procent af danskerene, mens blot 22 procent er helt eller delvist enige i, at EU-borgere fortsat skal kunne hæve dansk SU. Det viser en måling, som YouGov har foretaget for metroxpres.

Antallet af EU-borgere, der modtager dansk SU er steget eksplosivt, siden EU-domstolen i februar 2013 fastslog, at EU-borgere, der studerer i Danmark og samtidig arbejder ned til 10-12 timer om ugen har status af vandrende arbejdstagere og derfor ikke kan nægtes dansk SU.

LÆS OGSÅ: Meningsmåling viser folkelig modstand mod at skære i SU

I februar 2013 var der 590 EU-borgere, der modtog dansk SU og samtidig havde status som arbejdstagere i Danmark. I februar i år var tallet steget til 5.633, fremgår det af et notat, som Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs (V) har sendt til SU-forligskredsen den 13. maj i år.

Er du interesseret i historier om studieliv, privatøkonomi og forbrug, og vil du opdateres med historier om disse emner, så like MX PENGE her

Før EU-dommen – i hele 2012 – udgjorde udgiften til SU til vandrende arbejdstagere ifølge notatet 19 millioner kroner. I 2015 var det tal steget til 321 millioner kroner.

Uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) kalder udviklingen ’absurd’.

LÆS OGSÅ: Djøf frygter for velfærdsstatens kerne hvis SU lægges om

- Vi ser desværre, at en række EU-borgere kommer herop og arbejder et begrænset antal timer om ugen, og så topper de deres indtægt med en dansk SU. Ordningen blive misbrugt, og det skal stoppes. Den bedste løsning er at reducere antallet at engelsksprogede uddannelser, så vi kan nedbringe antallet af studerende fra blandt andet Østeuropa, der hæver dansk SU.

Hver måned udtages cirka 200 herboende SU-modtagere fra EU-lande til nærmere kontrol på baggrund af deres indkomstoplysninger. Størstedelen af dem skal betale deres SU tilbage, fordi det viser sig, at de opfylder kravene til at opnå status som arbejdstager efter EU-retten. Fra maj 2014 til februar 2016 er der rejst krav om tilbagebetaling af 48 millioner kroner i SU og yderligere tre millioner kroner i SU-lån, fremgår det at regeringsnotatet.

LÆS OGSÅ: Udenlandske studerende arbejder billigt for SU-hjælp

Regeringen er i øjeblikket i færd med at undesøge om erhvervskademier, der udbyder engelsksprogede uddannelser, er blevet et SU-trækplaster for EU-borgere fra blandt andet Rumænien, Slovenien og Ungarn, som er blandt de EU-lande, der leverer flest studerende til Danmark. Analysen er klar til efteråret.

SU-ordfører Jakob Engel-Schmidt (V) siger:

- Vi har verdens mest generøse SU-system, så der er ikke noget at sige til, at borgerne fra andre EU-lande gerne vil her op og studere. Det betyder også, at der ingen hjælp er at hente i EU. Vi er nødt til at løse problemet selv.

LÆS OGSÅ: Ulla Tørnæs vil stoppe for SU til for mange udlændinge

Hvis det - når analyser ligger klar - viser sig, at studerende fra EU-lande efter endt uddannelse bliver og arbejder i Danmark, er alt godt, mener Jakob Engel-Schmidt.

- Men tager de direkte hjem med en gratis uddannelse taget på dansk SU, har vi et problem. Jeg ser to mulige løsninger: For det første kan vi øge kravene til engelskkundskaber på uddannelserne. For det andet kan vi indføre stopprøver.

SU’en er i år på 5.941 kroner om måneden før skat for udeboende studerende på videregående uddannelser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx