Af Amalie Abildgaard - 15/10-17 16:51

Skovler penge ind: Populær dansk kæde udvider med flere nye restauranterSkovler penge ind: Populær dansk kæde udvider med flere nye restauranter

Det går særdeles godt for den danskejede sushikæde Sticks'n'Sushi. Det viser deres årsregnskab ifølge Finans.

storybild

Kim Rahbek der er medejer af Sticks 'n Sushi vil åbne fem nye restauranter. (Billede: Linda Kastrup)

Det går særdeles godt for den danskejede sushikæde Sticks'n'Sushi. Det viser deres årsregnskab ifølge Finans.

Åbningen af nye restauranter i København, London og senest Berlin har øget omsætningen, og sushikæden tjener igen penge.

I det seneste regnskabsår omsatte sushikæden for cirka 449 millioner kroner. Det er hele 80 procent mere end, hvis man sammenligner med for bare fem år siden.

Sushikæden hævede i seneste regnskabsår indtjeningen fra et minus på 644.000 til et overskud på 5,2 mio. kr.

Det er ikke kun kædens ejere, der kan nyde godt af den gode omsætning. Også kunderne kan glæde sig over, at der i løbet af det næste års budget, er lagt til side for at åbne fem nye restauranter.

»Vi bruger lige nu rigtigt mange kræfter på at optimere vores driftsplatform og få de nye restauranter op at køre. Det indebærer betydelige investeringer, som selvfølgelig påvirker indtjeningen på den korte bane, men vi ser det som en vigtig investering i fremtiden,« siger adm. direktør og medejer af Sticks'n'Sushi, Kim Rahbek, i en pressemeddelelse.

Sushikæden, der er Danmarks største, har de seneste år udvidet forretningen fra den første restaurant på Nansensgade i København til 11 restauranter i Storkøbenhavn, fem restauranter i og omkring London og én i Berlin.

De fem nye restauranter vil blive i København og London, hvor englænderne nupper fire af dem, må københavnerne nøjes med én ny restaurant.

Kim Rahbek forventer desuden, at der inden udgangen af kalenderåret 2018 også er åbnet endnu en restaurant i Tyskland.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx