Af Jeppe Pedersen - 23/12-17 20:08

Rema 1000 leverer 30 ton julemad til 3.000 trængte familierRema 1000 leverer 30 ton julemad til 3.000 trængte familier

Mange trængte danske familier får hjælp til julemaden fra supermarkeder.

storybild

Rema 1000 hjælper i år de hjemløse med masser af julemad. (Billede: Niels Ahlmann Olesen)

Rema 1000 er en af de seneste supermarkedskæder, der har valgt at donere deres overskudsmad til trængte familier i julen.

Den internationale discountkæde har valgt at donere op mod 30 ton mad væk til over 3.000 familier - med en værdi på omkring tre millioner kroner.

Rema 1000 er gået sammen med organisationen Stop Spild Af Mad og Dansk Folkehjælp, der vil hjælpe til med at donere maden.

Overskudsmaden er alt sammen varer, der alligevel ville blive for gamle efter jul og derfor skulle smides ud.

Coop deler ud

Rema 1000 tilslutter sig dermed de andre supermarkedskæder Coop og Dansk Supermarked i at hjælpe danske familier i nød.

1.200 frivillige fra organisationen Stop Spild Lokalt vil lillejuleaften efter lukketid hente julemad i 129 Coop-butikker over hele landet og køre det hen til udvalgte udleveringssteder.

»I stedet for at god mad går til spilde, er vi glade for at kunne hjælpe medborgere, der har det svært,« siger Coops CSR-direktør Signe D. Frese i en pressemeddelelse.

Stop Spild Lokalt er stiftet af den 18-årige Rasmus Erichsen.

»I Stop Spild Lokalt er vi meget glade for aftalen med Coop, som ligner Danmarks største madindsamling. Udover at det er en kæmpe aftale for os, så tolererer vi heller ikke, at der er personer, som ikke kan få en god jul. Dette kan nu ske ved, at den ellers gode mad fra Coop ikke bliver smidt ud 23. december,« siger Rasmus Erichsen i en pressemeddelelse og tilføjer, at han forventer, at det kun er folk, der har brug for hjælp, der dukker op.

Dansk Supermarked hjælper også

Udover Coop hjælper Dansk Supermarked også til.

100 Netto-butikker i Jylland har meldt sig til at donere overskudsmad i julen, som vil blive brugt i juledagene og ind i det nye år. I det østjyske er der tale om butikker i Aarhus, Åbyhøj, Højbjerg, Skødstrup, Horsens, Harlev og Randers.

»Det giver jo god mening at donere vores overskud af mad til dem, som godt kunne trænge til et ekstra måltid i julen,« siger Freja Bjerrisgård Rasmussen, butikschef i Netto, til TV 2 Østjylland.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx