Af - 02/09-14 21:30

Sur kunde gik til klagenævnet: Jeg fælder!Sur kunde gik til klagenævnet: Jeg fælder!

Indimellem må Forbrugerklagenævnet tage sig af sager i den mere kuriøse boldgade. Metroxpress har fundet en række eksempler på usædvanlige klagesager.

storybild

En kvinde gik for nylig til Forbrugerklagenævnet, da hendes nyindkøbte kaninpels-vest viste sig at fælde. (Billede: AP)

Alle må da vide, at en kaninpels fælder.

Det er konklusionen fra Forbrugerklagenævnet, der for nylig har afgjort en bitter tvist om en langhåret kaninpels-vest.

Den frustrerede kunde henvendte sig til butikken, da hun opdagede, at den nyindkøbte vest fældede meget.

Forbrugeren krævede derfor de 1.600 kroner tilbage.

Pas på træls gebyrfælde når du klager over varer
Pas på træls gebyrfælde når du klager over varer

Det blev afvist af sælgeren, og sagen endte hos Forbrugerklagenævnet, der nu har truffet afgørelse:

- Efter at nævnet har besigtiget vesten og på baggrund af den sagkyndiges udtalelse er det nævnets vurdering, at vesten ikke fælder mere, end man normalt kan forvente, skriver Forbrugerklagenævnet i afgørelsen.

Det klager vi også over: Fem andre usædvanlige sager hos Forbrugerklagenævnet

Katten slugte en hårbold
En forbruger krævede 3.214 kroner i erstatning for en kat, der blev syg og måtte have skånekost samt medicin i en periode på grund af en slugt hårbold. Forbrugerklagenævnet gav ikke klageren medhold med den begrundelse, at hårbolde opstår af og til hos katte.

Klagede over bukser med “slidt look”
En kunde, som havde købt et par cowboybukser med “slidt look”, reklamerede over, at det slidte look blev forværret ved vask. Det er dog “almindelig kendt, at slideffekter ville udvikle sig ved almindelig brug og vask.”, fastslog Forbrugerklagenævnet, der ikke gav klageren medhold.

Dyr regning for telefonsex
23 opkald til i alt 2.296 kroner. Den regning modtog en forbruger fra en udbyder af telefonsex, men kunden nægtede at have “talt” så meget. Der var tale om opkald til på forhånd indspillede beskeder og ikke en dialog med en person. Forbrugerklagenævnet gav manden medhold, da udbyderen ikke kunne dokumentere forbruget.

Et flygel forsvandt

I omkring otte år havde en kunde betalt for opbevaring af et sort flygel hos et firma. Senere modtog han et opbevaringsbevis fra den erhvervsdrivende, hvoraf det fremgik, at flyglet var nøddebrunt. “Det er ubestridt, at det opbevarede flygel ikke er klagerens.”, lød det fra Forbrugerklagenævnet, som fastslog, at klageren var berettiget til erstatning på 75.000 kroner.

Papegøje var forkrøblet på ben og vinge

En forbruger købte en papegøje til 5.000 kroner gennem Den Blå Avis. Ved købet fik forbrugeren oplyst, at fuglen havde et lidt skævt ben, at at dette kunne rettes ud ved træning. Det viste sig dog, at fuglen var forkrøblet på ben og vinge som følge af en knoglelidelse, og den måtte aflives. Klageren vandt sagen i Forbrugerklagenævnet og fik erstatning for dyrlæge-udgifter.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tennislegende stikker til forelsket...
bt.dk
Skuespillerinde skal skilles fra sin...
bt.dk
Vild pris: Rigmand har købt et af...
bt.dk
Verdensstjerne: Sådan er kronprins...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx