Af - 05/03-14 08:00

Den glemte pung: Så mange vil tage pengeneDen glemte pung: Så mange vil tage pengene

Knap hver tredje dansker kalder det sandsynligt, at de vil beholde pengene selv, hvis de finder en pung uden ID-kort. Men det er ulovligt, siger advokat.

storybild

Knap hver tredje dansker vil beholde pengene, hvis de finder en pung på gaden uden ID. (Billede: LAURENCE MOUTON)

Du er på vej hjem fra arbejde med toget, og på et af sæderne ligger der en pung. Den indeholder 500 kroner, men der er ikke noget ID i.

Ville du tage kontanterne og lade som ingenting, hvis du kom i den situation?
I så fald er du ikke alene.

En ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Alm. Brand, viser at 30,5 procent af danskerne kalder det »sandsynligt« eller »meget sandsynligt« at de vil beholde pengene fra en pung uden ID, som de finder på gaden.

Restauratører raser: Kunderne snyder tjeneren
Restauratører raser: Kunderne snyder tjeneren

Hvis der derimod er ID i pungen, vil kun knap 5 procent nappe sedlerne.

Men uanset om pungen indeholder identitetsoplysninger eller ej, er det forbudt at tage pengene, fastslår advokat Birgitte Mørck. Det er ulovlig omgang med hittegods, forklarer hun:

- Du skal indlevere det til hittegodskontoret på den lokale politistation, som vil forsøge at finde frem til den rette ejermand. Det kan sammenlignes med at finde et danefæ. Det må man heller ikke tage med hjem i skuffen, siger Birgitte Mørck.

Pung fundet i park efter 30 år
Pung fundet i park efter 30 år

En tidligere dom fra retten i Roskilde viser da også, at man skal passe på med at tage hittegods i egen lomme. En 59-årig kvinde fra Stevns fik en dom, fordi hun havde taget 4.000 kroner, som hun fandt i en hæveautomat.

Videovervågningen fra Jyske Bank viste, at kvinden tog pengene, som en anden kunde havde glemt. Som straf skulle hun betale 3.600 kroner i bøde udover de 4.000 kroner, som ejermanden fik tilbage.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx