20/04-18 10:46; Opdateret: 20/04-18 12:41

Topforhandlere møder op med nyt bud på aftale om spisepauseTopforhandlere møder op med nyt bud på aftale om spisepause

Pausestrid i kommuner og regioner kan løses med nyt forslag, mener FOA-formand. I staten er det knap så let.

storybild

Forbundsformand i FOA Dennis Kristensen ankommer til Forligsen fredag morgen, hvor der er indkaldt til de sidste forhandlinger. Lønstigninger, lærernes arbejdstid og sikring af den betalte spisepause er stadig de store knaster i forhandlingerne. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

København K. Når topfolkene for lønmodtagere og arbejdsgivere fredag tager en slutspurt i overenskomsthandlingerne, så er sikring af den betalte spisepause et af de helt store temaer.

Forhandlerne for de ansatte i kommuner og regioner møder op i Forligsinstitutionen med et nyt bud på, hvordan spisepausen kan sikres. Det siger fagforbundet FOA's formand, Dennis Kristensen, der er næstformand i Forhandlingsfællesskabet.

- Vi mener at have fundet en formulering hos KL selv fra tidligere, som slår fast, at spisepausen er en rettighed. Vi kommer til at diskutere med KL, om det kunne være et afsæt.

- Så ville vi ifølge LO's jurister have sikret spisepausen på det kommunale og regionale område. Det statslige område er lidt anderledes, så det skal vi ikke blande os i, siger Dennis Kristensen.

Han vil ikke afsløre yderligere detaljer på grund af sin tavshedspligt.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere på tværs af sektorer har udråbt lønstigninger, lærernes arbejdstid og sikring af den betalte spisepause som de største knaster i forhandlingerne.

Især på det statslige område er lønmodtagerne blevet usikre på deres ret til betalt frokostpause.

Mens lønmodtagerne mener, at det er og skal være en del af overenskomsterne, så mener arbejdsgiverne, at det har været et gode, men ikke en rettighed.

Ifølge Grete Christensen, der er topforhandler for de ansatte i regionerne og formand for Dansk Sygeplejeråd, er det især i staten, at de største uenigheder udestår.

I sidste ende kan musketereden betyde, at hun sender sine medlemmer ud i en konflikt på baggrund af stridigheder på statens område.

- Men nu jeg har forstået på arbejdsgiverne, at der skal være en løsning for alle tre områder, før det kan blive til en aftale, så lad os se, hvem der sender hvem i konflikt, siger hun.

Kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, sagde før forhandlingerne gik i gang fredag, at der også er en musketered på arbejdsgivernes side af bordet.

Parterne er også uenige om, hvor meget de offentligt ansattes løn skal stige. Dennis Kristensen sagde torsdag aften på DR, at arbejdsgiverne har spillet ud med en samlet lønstigning på otte procent over de næste tre år.

Ifølge kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, er der meget lidt, der skiller parterne på spørgsmålet om lønstigninger.

Men Dennis Kristensen understreger, at der ikke er enighed om lønnen endnu.

- Vi skal stadig have noget ovenpå, hvis vi skal kunne sikre os, at vi kan følge med de privatansatte, siger han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tidligere skovrider med...
bt.dk
Legenden Iniesta takkede af i smal...
bt.dk
Blev enkemand som 38-årig: Nu er...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx