15/02-18 07:06; Opdateret: 15/02-18 08:00

Airbus nedskriver værdi af militærfly med 1,3 milliarder euroAirbus nedskriver værdi af militærfly med 1,3 milliarder euro

Europas flymastodont kom ud af 2017 med et driftsresultat på 4,3 milliarder euro, viser regnskab.

storybild

Det fremgår af regnskabet fra Airbus, at selskabet har nedskrevet værdien af det problemplagede A400M militærtransportfly med 1,3 milliarder euro. Scanpix/Mohd Rasfan/arkiv

Paris. Den franske flyproducent Airbus endte med et driftsresultat på 4,3 milliarder euro i 2017 og en omsætning på 66,8 milliarder euro.

Det viser regnskabet for sidste år, der er offentliggjort torsdag morgen, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig forudser flyproducenten en stigning på 20 procent i de tilpassede driftsindtægter i 2018.

Analytikere havde i gennemsnit for 2017 forventet et driftsresultat på knap 4 milliarder euro og en omsætning på 67,3 milliarder euro ifølge en måling fra nyhedsbureauet Reuters.

- Takket være vores gode driftsresultater - især i sidste kvartal - har vi som minimum opfyldt alle vores mål i 2017, udtaler administrerende direktør i Airbus Tom Enders ifølge nyhedsbureauet dpa.

I forbindelse med regnskabet bekræfter Airbus desuden sit mål om at levere omkring 800 jetlinere i 2018.

Det fremgår dog også af regnskabet, at Airbus har nedskrevet værdien af producentens problemplagede A400M militærtransportfly med 1,3 milliarder euro.

Tabet kommer i kølvandet på, at Airbus i sidste uge nåede frem til en midlertidig aftale med syv europæiske Nato-køberlande om yderligere forsinkelse i leveringen af de nye fly.

Administrerende direktør Tom Enders udtaler ifølge Reuters, at aftalen vil "reducere de resterende risici for programmet betydeligt".

I 2016 måtte Airbus sluge en regning på 2,2 milliarder euro for problemer med netop A400M.

Det skyldtes, at selskabet ikke kunne levere modeller af militærflyet til tiden.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

29-årige øksemand fremstillet i...
bt.dk
Premier Leagues værste indkøb kåret:...
bt.dk
Smidt ud af OL! Ny doping-skandale...
bt.dk
Politiet efterlyser: Hvis du ser...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx