30/11-17 18:00

Erik Damgaards børsnotering af handelsplatform udskudtErik Damgaards børsnotering af handelsplatform udskudt

It-milliardæren og kendissen Erik Damgaard må udskyde børsnoteringen af NP Investor efter it-fejl.

storybild

Anni Fønsby og Erik Damgaard var i en periode et af Danmarks bedst kendte par. Scanpix/Uffe Weng

København. Erhvervsmanden Erik Damgaards planlagte børsnotering af NP Investor er udskudt grundet it-problemer. Selskabet vil nu først komme på minibørsen First North til december.

Det skriver selskabet i en meddelelse via Nasdaq OMX.

- Selskabet har modtaget nye oplysninger fra emissionsbanken, der viser, at der desværre var fejl i opgørelsen om tegninger og at den nye opgørelse viser, at minimumsudbuddet ikke er opfyldt, skriver selskabet.

Det understreges, at aflysningen af udbuddet "ikke er udtryk for manglende interesse". Der henvises i stedet til it-nedbrud hos mange banker og problemer med tegninger via netbank.

Der starter nu et nyt udbud, som løber til den 19. december.

Selskabet, som Erik Damgaard vil rejse 23 millioner kroner til via den alternative børs First North hedder Straticor.

Det er en handelsplatform, hvor handlere kan følge andre investorers investeringer.

- NPinvestors idé- og forretningsmodel har tydelige paralleller og fælles karaktertræk med udviklingen og brugen af sociale medier og deleøkonomien, hvor kunder er aktive deltagere og medskabere af produkter og tjenester, har selskabet tidligere skrevet om sig selv.

Pengene skal blandt andet bruges til at give Straticor ret til at handle aktier på børsen, altså blive fondsmægler.

Straticator er ejet og udviklet af Erik Damgaard. Han blev milliardær, da han i 2002 solgte Navision sammen med sin bror Preben.

Efterfølgende blev han landskendt, da han dannede par med Anni Fønsby, og de deltog i realityprogrammet "Erik og Anni goes to Hollywood". De er siden blevet skilt.

Finanskrisen kostede dyrt for Erik Damgaard og hans private investeringsselskab Porteføljeinvest gik konkurs.

First North er Nasdaqs alternative børs, hvor kravene ikke er så strenge og selskaberne ofte mindre og mindre etablerede end på den klassiske børs.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx