19/01-15 06:50

Halvdelen af verdens rigdomme ejes snart af én procentHalvdelen af verdens rigdomme ejes snart af én procent

Gabet mellem de rigeste og resten af verdens befolkning udvider sig. Og det går hurtigt, advarer Oxfam.

storybild

At verdens goder ikke er ligeligt fordelt, bliver nu endnu en gang slået fast. Og kløften mellem de rigeste og de fattigste bliver fortsat dybere.

I 2016 vil én procent af klodens befolkning således eje mere end halvdelen af alle værdier i verden. Det fremgår af en ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam.

- Gabet mellem de rigeste og resten vokser hurtigt, konstaterer Oxfams chef, Winnie Byanyima.

Bøder: Flertal vil gøre forskel på rig og fattig
Bøder: Flertal vil gøre forskel på rig og fattig

Den rigeste hundrededel har allerede øget sin andel af verdens samlede værdier til 48 procent fra 44 procent i 2009. I 2016 vil andelen passere de 50 procent ifølge Oxfam.

I snit er hver person i denne gruppe god for 2,7 millioner dollar (cirka 17 millioner kroner).

Og resten af verdens værdier har laget lige under de superrige sat sig på. Totalt er 94,5 procent af alle værdier ifølge Oxfam ejet af de 20 procent rigeste.

Hun drømmer om rigmand - i stedet får hun en blank afvisning fra alle mænd
Hun drømmer om rigmand - i stedet får hun en blank afvisning fra alle mænd

Det efterlader bare 5,5 procent af den samlede formue til fordeling blandt verdens resterende 80 procent. Gennemsnitsformuen for voksne i denne gruppe er ifølge Oxfam 3851 dollar (knap 25.000 kroner).

Organisationen opfordrer verdens politikere til at slå hårdere ned på skatteunddragelse, øge skatten på kapital i stedet for arbejde og indføre mindsteløn for at stoppe udviklingen mod større økonomisk ulighed.

Blev du rig? Dobbelt så mange milliardærer siden finanskrisen
Blev du rig? Dobbelt så mange milliardærer siden finanskrisen

Den nye rapport fra Oxfam kommer, få dage før det årlige Verdens Økonomiske Forum begynder i Davos i Schweiz. Det er 45. gang, at mødet holdes. Et rekordstort antal stats- og regeringsledere har meldt deres ankomst.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx