Af - 17/03-14 12:00; Opdateret: 17/03-14 13:42

Ammende mor i Ikea: Jeg blev kaldt 'klam'Ammende mor i Ikea: Jeg blev kaldt 'klam'

En 24-årig mor hævder, at hun blev kaldt for klam, da hun ammede sit barn i Ikea. En talsperson fra møbel-kæden oplyser, at moren har fået en undskyldning.

storybild

En 24-årig kvinde hævder, at hun blev kaldt 'klam', da hun ammede i Ikea i Ottawa, Canada. OBS: Der er ikke tale om indkøbscentret, som ses på billedet ovenfor. (Billede: MARK LENNIHAN)

Brea Rehder, en 24-årig mor fra Ottawa i Canada, var i sidste uge i Ikea med sine to børn.

Her havde hun en oplevelse, som efter eget udsagn gjorde hende »fuldstændigt måbende«.

Moren hævder, at hun blev kaldt »klam« af en Ikea-medarbejder for at amme sin baby, mens hun stod i kø.

Ikea oplyser til Huffpost Canada, at kvinden har fået en undskyldning.

Brea Rehder valgte at skrive om hændelsen på Facebook. Her forklarer hun, at hun henvendte sig til personalet for at spørge til prisen på en vare.

Ammende mor på knallert  arresteret
Ammende mor på knallert arresteret

Imens hun ventede på at komme til, ammede moren sin ni måneder gamle datter, og det reagerede en Ikea-medarbejder meget negativt på:

- Når du er færdig med at være klam, så kan vi fortsætte snakken og i mellemtiden kan du tage den ud på toilettet, for du blokerer køen, lød det fra medarbejderen ifølge Brea Rehder.

En talsperson fra Ikea, Madeleine Löwenborg-Frick, har skrevet til Huffpost Canada, at møbel-koncernen har beklaget over for moren.

Ammende kvinde mistænkt for at være terrorist
Ammende kvinde mistænkt for at være terrorist

- Vi har været i kontakt med kunden for at undskylde, og vi tager situationen alvorligt og undersøger, hvad der er sket. Vi accepterer ikke, at nogen siger noget negativt til en ammende mor. Det hænger ikke sammen med Ikea's kultur og værdier. Ikea støtter kvinders ret til fri amning, udtaler Ikea blandt andet.

Ikea har dog efterfølgende understreget, at selv om moren var i centret med sine børn, viser tv-overvågningen ikke, at hun på noget tidspunkt ammede.

Moren fastholder dog sin historie over for canadiske medier.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx