10/04-18 15:12

Rengøringsapp indgår overenskomstRengøringsapp indgår overenskomst

Den digitale platform for rengøring Hilfr.dk har indgået en såkaldt platformsoverenskomst med 3F.

storybild

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var blandt deltagerne, da den digitale rengøringsplatform Hilfr.dk tirsdag indgik overenskomst. Ifølge 3F er der tale om den første overenskomst med en digital platform. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

København. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og direktør for Dansk Industri Karsten Dybvad var blandt gæsterne, da Hilfr.dk tirsdag indgik overenskomst med 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

Ifølge Hilfr.dk og 3F er der tale om den første kollektive overenskomst for en digital platform.

Den nye overenskomst træder i kraft senest 1. august 2018, og den skal sikrer, at Hilfr.dks rengøringsfolk får sygedagpenge, feriepenge og pension.

Aftalen løber som et pilotprojekt i 12 måneder, hvorefter parterne har aftalt at genforhandle overenskomsten på baggrund af de indsamlede erfaringer.

Steffen Wegner Mortensen, medstifter af Hilfr.dk, siger i en skriftlig kommentar:

- Platformsøkonomien har fået et lidt dårligt ry, fordi alt for mange platforme i virkeligheden bare digitaliserer sort arbejde og dårligere arbejdsvilkår og påstår, det er innovativt.

- I dag hæver vi barren for platformsøkonomiske virksomheder og viser, hvordan man kan udnytte mulighederne i ny teknologi uden at smide vores arbejdsmarkedsmodel og gode vilkår for arbejdstagere ud med badevandet, siger Steffen Wegner Mortensen.

I praksis vil brugere af platformen kunne vælge imellem freelance Hilfrs og en ny kategori af Super Hilfrs, der er ansat af Hilfr.dk og dækket af overenskomsten.

Overenskomsten vil "bygge bro mellem den danske model og de nye digitale platforme", mener Tina Møller Madsen, gruppeformand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

- Jeg er meget glad for, at vi har kunnet aftale en prøveoverenskomst med Hilfr. Der er meget nytænkning i den nye overenskomst, og vi har alle behov for at få erfaringer med et helt nyt overenskomstkoncept uden at være forpligtet ud i al fremtid, siger Tina Møller Madsen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Stjerne stillede op til billede med...
bt.dk
Særligt én type kvinder får aborter...
bt.dk
Stort salg vakler: Kendt dansker kan...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovligt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx