Af Ritzau - 08/12-16 09:48

Bilsalget gik lidt i stå i november trods lavere afgiftBilsalget gik lidt i stå i november trods lavere afgift

Farten er taget af bilsalget mod slutningen af 2016, der ellers bliver nyt rekordår for bilforhandlerne.

storybild

2016 tegner til at blive nyt rekordår for bilsalget i Danmark, men salget gik lidt tilbage i november. (Billede: Free/Colourbox.dk)

Selv om regeringen har gjort det lidt billigere at investere i en ny bil i november, stod danskerne tilsyneladende ikke på spring ved bilforhandlerne med det samme.

Det viser en opgørelse af bilsalget i november fra Danmarks Statistik.

- Sænkningen af registreringsafgiften den 22. november har ikke haft påviselig effekt på antallet af nyregistreringer, skriver Danmarks Statistik.

Der blev købt 17.700 nye personbiler i november, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er fire procent færre end i oktober.

Omkring halvdelen af de nyindkøbte biler er leasede.

Selv om bilsalget tabte fart i november, så bliver 2016 et nyt rekordår for bilforhandlerne. Det skriver Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.

- Det er svært at sige, om rygterne om mulige afgiftsændringer kan have haft udskudt nogle danskeres bilkøb – det er ikke utænkeligt – men Danmarks Statistik konkluderer, at det ikke er påviseligt.

- Uanset hvad, så blev 2016 et rekordår – med afgiftsændringerne er det ikke utænkeligt, at vi får en ny rekord næste år, skriver han.

Danmarks Statistik konkluderer, at bilsalget, der er en vigtig strømpil for økonomien, er på et højt niveau.

- Med 221.600 solgte nye biler i de seneste 12 måneder i faktiske tal er niveauet ekstraordinært højt for sjette måned i træk, og det er ni procent flere end i de foregående 12 måneder, lyder det.

Samlet trillede 206.800 nye personbiler ud på de danske veje i 2015, og det var en fremgang på 9,7 procent i forhold til 2014.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Vulkanudbrud på ferieø: Flod af lava...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx