Af Niels Thimmer - 02/01-14 12:34

Tivoli havde den bedste jul siden 2005Tivoli havde den bedste jul siden 2005

Der var gang i juleriet i Tivoli. Og jule- og nytårsåbningen trak næsten en million gæster ind.

storybild

(Billede: Kim Agersten)

En lun sommer og en julepyntet have fik gæsterne til at strømme til Tivoli.

I 2013 endte besøgstallet på 4,2 millioner mod fire millioner året før, oplyser den gamle have til fondsbørsen i København.

Så vildt har du ALDRIG set nytåret blive skudt ind
Så vildt har du ALDRIG set nytåret blive skudt ind

I sommer kom tælleapparaterne op på 2,8 millioner gæster - mod 2,75 millioner året før. Til et græskarpyntet Tivoli omkring skolernes efterårsferie - Halloween - lød besøgstallet på 417.000 - eller det samme som i 2012.

Så det var især julen i Tivoli, der trak i folk. Her valgte 982.000 at gå en tur gennem haven i 2013 mod 857.000 året før.

Forgiftet af bønner i Tivoli
Forgiftet af bønner i Tivoli

Samlet steg antallet af gæster med fire procent - og det er Tivoli-direktør Lars Liebst godt tilfreds med.

- Vi er lykkedes med at blande en buket af tilbud, der er tro mod Tivoli-konceptet og som tiltrækker gæster i alle aldre, siger direktøren.

Han peger blandt andet på det nye område i Tivoli, hvor Aquila er blevet bygget, og underholdningen med blandt andet Fredagsrock som trækplastre.

Tivoli og Arp-Hansen bygger nyt hotel i København
Tivoli og Arp-Hansen bygger nyt hotel i København

- Vi kan se, at Halloween i Tivoli og Jul i Tivoli med hver sit stærke tema stadig vækker
begejstring, og vi kan også glæde os over masser af gæster i Glassalen og koncertsalen, siger Lars Liebst.

At julen blev en sællert, kan skyldes det milde vejr. Jul i Tivoli 2013 varede 47 dage mod 46 dage i 2012.

Tivoli afslører: Sådan skal ny rutsjebane se ud
Tivoli afslører: Sådan skal ny rutsjebane se ud

Den ekstra dag i 2013 skyldes, at der for første gang var åbent 31. december, hvor 23.000 gæster besøgte haven. Og samlet endte julen i Tivoli på 982.000 gæster - det bedste siden 2005.

Tivoli har nu lukket frem til sommersæsonen. Her åbner haven 10. april 2014, hvor blandt andet rutsjebanens 100 års jubilæum fejres med en stor renovering og genopbygning af banens bjergtinder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx