Af Mads Brandsen - 15/12-17 20:47

Stor modedesigner dropper pelsStor modedesigner dropper pels

Meldingen kommer efter en heftig indsats fra dyrerettighedsaktivister.

storybild

Det globale fashion-mærke Michael Kors, der også ejer Jimmy Choo, dropper helt anvendelsen af ægte pels i sine kollektioner.

Det skriver Sky News og flere andre internationale medier fredag aften.

»Grundet teknologiske fremskridt i fabrikationen, kan vi nu skabe et eksklusivt udtryk med ikke-animalsk pels. Vi vil vise de nye teknikker ved vores modeshow i februar,« hedder det i en udtalelse fra Michael Kors selv.

Formanden for Humane Society International, Kitty Block, er begejstret over tiltaget. Hun kalder det 'ondskabsfuldt og gammeldags' at dræbe dyr for at få deres pels.

»Vi er glade for at byde Michael Kors velkommen i kredsen af modehuse, der ikke anvender pels sammen med Gucci, Armani, Yoox Net-A-Porter, Stella McCartney, Ralph Lauren og Hugo Boss«, siger hun.

Meldingen fra Michael Kors kommer i kølvandet på, at 20 dyreretsaktivister afbrød en tale, som Michael Kors afholdt i New York Metropolitan Museum of Art i juni. Her lykkedes det aktivisterne at løbe op på scenen og afspille lyden af mink, der bliver dræbt - hvilket ifølge branchemediet Business of Fashion afbrød begivenheden i ti minutter.

Jesper Uggerhøj, administrerende direktør i Kopenhagen Fur, der er en af de helt store aktører i pelsindustrien på verdensplan, undres over, at Michael Kors netop bruger bæredygtighed som argument for at droppe pels.

»I dag er forbrugere, virksomheder og organisationer enige om, at vores forbrug skal bygges på bæredygtige løsninger. Et af de store spørgsmål er så, hvordan det bedst udmøntes i valg af produkter og materialer. Hos Kopenhagen Fur er vi helt indlysende ikke i tvivl, for naturlige materialer er selvfølgelig at foretrække frem for syntetiske tekstiler. Det er klart, at det gør indtryk på os, når et brand som Michael Kors erklærer, at det vil være pelsfrit, og som vi tidligere har været ude at sige, vil vi fremadrettet være meget mere markante i vores kommunikation om vores høje dyrevelfærd og de mange gode kvaliteter ved naturpels,« skriver han i en e-mail til BT.

Så sent som oktober meddelte Gucci at virksomheden dropper pels fra 2018, og tidligere på året kom Armani med samme besked.

»Det er en af vores kerneværdier at være socialt ansvarlige, og vi vil fortsætte med at gøre en stor indsats til gavn for miljøet og dyrene«, lød det fra administrerende direktør for Gucci, Marco Bizzarri.

Mens mange modehuse har droppet pels de senere år, har Calvin Klein ikke anvendt ægte dyrepels siden 1994. Kunstig pels, såkaldt 'fake fur', er typisk lavet af cellulose eller plast.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter Wengers afsked: Mange vil have...
bt.dk
Tv-kanal relancerer ikonisk tv-program
bt.dk
TV 2 afslører nyt navn til populært...
bt.dk
Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx