Af - 28/08-14 19:36

To venners vilde mission: Køb intet i et årTo venners vilde mission: Køb intet i et år

Med projektet ‘Buynothingyear’ har to unge forsøgt at leve i 12 måneder år uden at købe noget som helst unødvendigt.

storybild

Julie Phillips og Geoffrey Szuszkiewicz har besluttet sig for slet ikke at købe noget i et helt år udover basale nødvendigheder. (Billede: Youtube-screendump / Buynothingyear.com)

Idéen blev til under en flaske rødvin.

29-årige Julie Phillips var kort forinden flyttet ind hos sin ven Geoffrey Szuszkiewicz, fordi et planlagt lejlighedskøb gik i vasken.

Venneparret, der begge havde en luksuspræget livsstil, kom en aften til at snakke om forbrug og materialisme.

Pludselig opstod tanken: Hvorfor ikke prøve at leve uden at købe noget unødvendigt i et år?
Det blev til projektet Buynothingyear.com.

- I er vanvittige. Hvem gør sådan noget?, sagde folk til os.

Sådan lyder det fra Julie Phillips i et interview, som Forbes har foretaget.

Deres mission blev delt op i tre faser: I løbet af de første par måneder skulle alle køb af forbrugerprodukter som tøj, boligudstyr og elektronik udfases.

Dernæst var det slut med alle former for service, som eksempelvis frisør-besøg. Endelig var målet at blive selvforsynende med fødevarer.

Pånær det sidstnævnte er størstedelen blevet realiseret, men det har været en hård kamp, fortæller Julie:

- Det sværeste var forholdet til venner og kolleger. Jeg husker en ret trist aften, hvor jeg skulle ud til en event med mine kolleger. Det var vinter, og jeg måtte sidde og spise pasta på en bænk, mens alle andre sad inden for i varmen og drak vin.


I dag er de dog begge virkelig glade for, at de gjorde det:

- Jeg har lært at leve for meget mindre, og det vil komme mig til gode resten af livet. Jeg behøver ikke være bange for at tage beslutninger, som ikke er styret af penge, siger 31-årige Geoffrey Szuszkiewicz til Forbes.



Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx