Af Ritzau - 09/01-17 09:11; Opdateret: 09/01-17 11:55

Få 7-Eleven-butikker vil sige nej til natteravnes kontanterFå 7-Eleven-butikker vil sige nej til natteravnes kontanter

7-Elevens danske topchef vil i få og særligt udsatte butikker afvise kontanter for at beskytte personale.

storybild

7-Elevens danske topchef vil udnytte nye muligheder for at afvise kontanter om natten i tre til fire butikker ud af kædens 186 butikker i Danmark. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Torben Christensen)

Hos detailkæden 7-Eleven er administrerende direktør Jesper Østergaard tilfreds med, at et politisk flertal vil lempe kontantreglen, så butikker kan sige nej til kontanter som betaling i tidsrummet 22-06.

Men kun tre til fire ud af kædens 186 danske butikker vil benytte muligheden, siger han. Den lille håndfuld udvalgte butikker ligger i Storkøbenhavn og er særligt udsatte for røverier.

- Hvis vi vælger det, er det fordi, vi vil beskytte medarbejdere og kunder, siger Jesper Østergaard.

- Enhver kan forstå, at hvis man driver en butik, hvor der er risiko for at blive røvet, bliver man nødt til at beskytte medarbejderne. Det er en barsk oplevelse at være udsat for et røveri, siger han.

Ifølge DR vil erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremsætte et lovforslag, som lemper en dansk særregel om, at butikker og andre erhvervsdrivende skal tage imod kontanter.

Lovforslaget ventes vedtaget med opbakning fra Dansk Folkeparti og kan træde i kraft senere på året.

7-Eleven-direktøren havde gerne set, at politikerne tog skridtet fuldt ud og gjorde det helt op til butikkerne selv, om de vil tage imod kontanter. Sådan er det for eksempel i Sverige, lyder det.

- Men jeg er positiv over for forslaget. Det betyder meget for os, at vi fra politisk side får medhold i, at det her skal afprøves, så vi kan se, om det kan gøre en forskel.

Jesper Østergaard mener dog ikke, at vil gøre den store forskel for kunderne, hvis de fremover må hive dankortet op ad lommen for at betale den franske hotdog i en sen nattetime.

- Antallet af kunder, der betaler kontant, er stærkt faldende, og vi ser også en tendens til, at det primært er kreditkort, man betaler med i de sene timer.

- Kunderne er typisk folk, der er i byen, og der har man ikke den store tegnebog med en masse kontanter med. Man betaler med kort, siger han.

Også i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv så man helst, at endnu flere timer af butikkernes åbningstid kunne være kontantløse.

- Røverierne sker, når det er mørkt – det vil sige allerede fra om eftermiddagen om vinteren og senere om sommeren, siger markedsdirektør Henrik Hyltoft i en skriftlig kommentar.

- Mange butikker har åbnet til klokken 22.00. En mulighed for at sige nej til kontanter efter klokken 22 vil derfor ikke gavne dem, og de vil derfor fortsat være i risiko for røveri.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx