22/07-17 15:04

Gejsten er høj hos danske gamere på vej mod ny major-sejrGejsten er høj hos danske gamere på vej mod ny major-sejr

Det danske e-sportshold Astralis er i semifinalen i en stor turnering, hvor der spilles om en million dollar.

storybild

RB plus. Arkivfoto: Væddemål på computerspil eksploderer. Computerspil er en hastigt voksende forretning for Danske Spil, og spil på Counter-Strike og League of Legends kan nu måle sig med cykling og badminton. Arkivfoto: ATLANTA, GA - JANUARY 29: Nicolai "dev1ce" Reedtz and Lukas "gla1ve" Rossander of Astralis compete during the ELEAGUE: Counter-Strike: Global Offensive Major Championship finals at Fox Theater on January 29, 2017 in Atlanta, Georgia. Kevin C. Cox/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == (Billede: Kevin C. Cox)

København. Efter at have slået storfavoritten ud af en stor Counter Strike-turnering i Polen fredag, er troen på endnu en vigtig turneringssejr blevet større hos det danske hold Astralis.

Det danske hold vandt fredag over tyskejede SK Gaming, der ligger øverst på verdensranglisten, og det sendte danskerne i semifinalen i major-turneringen, der spilles i Polen lørdag eftermiddag.

Den danske anfører Lukas "gla1ve_csgo" Rossander fortæller, at fredagens kamp var svær og lidt af en overraskelse.

- Det giver gejst og blod på tanden til at gå hele vejen. Men vi ved godt, at det ikke er sat endnu, selv om vi slog verdens bedste hold i går, siger Counter Strike-spilleren.

Major-turneringen er en af to om året, og de er nu tæt på at gentage succesen fra januar i år, hvor de vandt major-turneringen i Atlanta i USA.

Ifølge Lukas "gla1ve_csgo" Rossander er mere end 13.000 på plads i Polen for at følge kampen i skydespillet. Holdet møder Gambit, som tidligere fredag slog svenske FNATIC.

- På papiret er vi favoritter, men de har ikke tabt en eneste kamp i den turnering, vi er nu. Så de har spillet utrolig godt og har meget selvtillid. Så det bliver en svær kamp.

- De er fra Rusland, Kasakhstan og Ukraine, så de kommer til at have mange af de polske fans med sig, siger gameten.

I turneringen i Krakow spilles der om en million dollar.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Højesteret udviser LTF-medlem med...
bt.dk
Superliga-boss måtte fyre sin ven:...
bt.dk
Superliga-bejlerne tager første stik!...
bt.dk
Anfører Kjær støttede dopingdømt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx