Af Webstud/TR - 03/12-17 21:09

LISTE: Derfor ender du ALTID med at bruge en formue i IKEALISTE: Derfor ender du ALTID med at bruge en formue i IKEA

De udspekulerede svenskere har tænkt en del over, hvordan du kommer til at lægge så mange penge som muligt uden at føle dig snydt.

storybild

IKEA bruger veludtænkte metoder for at få dig til at bruge masser af penge på deres produkter. (Billede: Scanpix/JONATHAN NACKSTRAND )

Har du nogensinde været i tur i IKEA og fyldt indkøbsvognen op med lysestager, lamper, puder og plakater, der ikke liiige stod på din indkøbsliste?

Så er du gået lige i den svenske møbelkædes udspekulerede fælde, hvor målet er at få dig til at bruge så lang tid som muligt og så mange penge som muligt i deres snørklede gange, uden du føler dig snydt.

The Next Web har samlet en liste over de blågule genistreger, der får dig til at bruge en formue på alt muligt, du egentlig ikke har brug for.

 

1. IKEA skiller dig af med børnene

Det første, man møder efter at have trådt ind i den store blå firkant, er Småland - kuglerummet og rutsjebanerne, der skal holde dine børn fra at distrahere dig, så du kan bruge din opmærksomhed på at købe masser af ting.

via GIPHY

2. Ingen sol, ingen tidsfornemmelse

Det bedste ved IKEA er udsigten, ikke? Nå nej, der er jo ingen vinduer. Og det er helt bevidst. På den måde kan solen ikke snige sig ind og fortælle kunderne, hvor lang tid de har brugt på at shoppe efter madrasser og klædeskabe.

via GIPHY

3. Det starter i det små

Overalt i et IKEA-varehus finder man bure og hylder fyldt med ting som opvaskebørster, stearinlys og tøjdyr, der ikke koster alverden. Når du lægger de små ting ned i vognen, bliver din hjerne dog skruet ind på kanal "Køb en masse ting", og de fungerer derfor som en slags forret til de dyre sofaer, vaskemaskiner og fjernsyn.

via GIPHY

4. Indkøbslister forpligter

Har du ikke taget en håndfuld af de små IKEA-blyanter, har du ikke været rigtigt i IKEA. Sammen med indkøbslisterne udgør de en brugbar duo, der ikke bare hjælper dig med at huske, hvad du skal købe, men også forpligter dig. Det er nemlig sværere at lade være med at købe et møbel, hvis du har skrevet det blyantsfarvet på hvidt.

via GIPHY

5. Hotdogs lindrer lommesmerter

Der findes få lige så tiltrængte indåndinger som den, man tager, når IKEAs store glasdøre ud mod parkeringspladsen går op. Men før man når derhen, skal man da lige have en hotdog. De er jo så absurd billige, at det ville være en synd at lade være. Det er dog en smart svensk tanke bag. De billige, vandkogte pølser fungerer som et kødfyldt redskab til at få dig til at glemme, hvor trist du er over at have brugt 3.216 kroner på en IKEA-tur, hvor du egentlig bare skulle have en topmadras.

via GIPHY

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx