Af Laura Rode Nygaard - 12/06-17 20:47

Efter chok-udmelding fra Coca-Cola: Her er de danske planer for den populære drikEfter chok-udmelding fra Coca-Cola: Her er de danske planer for den populære drik

Danmark har et ganske særligt forhold til zeroen.

storybild

Arkivcola. (Billede: Scanpix/JUAN BARRETO)

Der løb formentlig chokbølger gennem den del af befolkningen, som elsker Cola, men forbander de overflødige kilo langt væk, da en række medier for nylig kunne fortælle, at Coca-Cola havde planer om en ny sukkerfri variant. I en lang række lande kommer det nemlig til at betyde, at den populære Coca-Cola Zero i stedet må lade livet.

Den nye variant får navnet 'Coke No Sugar' og kan allerede købes i Mexico, mens Australien og New Zealand snart kan sætte den på supermarkedshylderne. Og her vil den gamle sukkerfri læskedrik i den karakteristiske sorte dåse samtidig blive udfaset, lød det fra bl.a. The Sun.

Coca-Cola med chok-melding: Dropper Zero
Coca-Cola med chok-melding: Dropper Zero

Historien meldte ikke noget om, hvorvidt Coca-Cola Zero også snart ville blive fjernet fra hylderne i Danmark, men nu fortæller sodavandsgiganten om de danske planer. Og Zero-elskere kan heldigvis ånde lettet op: Coca-Cola Zero består.

»Vi har ingen planer om det (at fjerne varianten, red.). Det er mindre end et år siden, vi lancerede Coca Cola Zero med en smag, der ligger endnu tættere på den originale Coca Cola. Den har danske forbrugere faktisk taget til sig,« fortæller Mikael Bonde-Nielsen, Public Affairs & Communications Director i Coca-Cola Nordic, til Ekstra Bladet.

Tør du smage? Her er verdens måske mærkeligste sodavand
Tør du smage? Her er verdens måske mærkeligste sodavand

»Vi lancerede Coca Cola i 1983, og den blev jo heller ikke udfaset, da Coca Cola Zero kom i 2007. Så de danske forbrugere kan være ganske rolige. Coca Cola Zero vil fortsat være i Danmark,« siger han og tilføjer, at Danmark er et af de lande i verden, hvor Coca-Cola Zero er allermest populær.

Da colaen blev indført i Danmark i 2007, blev det lovet, at man nærmest ikke ville kunne smage forskel på den og den originale Coca-Cola - selvom ægte cola-connoisseur nok vil anfægte den udmelding i dag, hvor den sorte flaske har været på det danske marked i ti år.

Sukkerfri drikke skal slukke Coca-Colas tørst efter indtægter
Sukkerfri drikke skal slukke Coca-Colas tørst efter indtægter

Denne gang lover Coca-Cola dog igen i en pressemeddelelse, at den nye No Sugar smager så meget som den originale sukkervariant, at man ikke kan smage forskel.

Der er endnu ingen udmelding om, hvornår Coke No Sugar kommer til Danmark.

LÆS OGSÅ: Nordirsk Coca-Cola fabrik lukket efter fund af fæces

LÆS OGSÅ: Vild ændring: Coca Cola lancerer nye størrelser i Danmark

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx