Af - 02/10-14 22:31

Ærgerlig tendens gør ondt på dansk turismeÆrgerlig tendens gør ondt på dansk turisme

I løbet af 10 år er antallet af tyske overnatninger i Danmark faldet med hele 20 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

storybild

Inden for en periode på 10 år er antallet af tyske overnatninger i Danmark faldet med omkring 20 procent. (Billede: polfoto)

De danske kyststrækninger var tidligere et rent feriemekka for vores sydlige naboer, men i de seneste år har et stigende antal tyske turister sagt “nein, danke” til Danmark som rejsemål.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af tyske overnatninger er faldet fra cirka 15,3 millioner i 2003 til 12,2 millioner i 2013.

Det svarer til et fald på omkring 20 procent.

- Siden det var allerbedst, har vi mistet en tredjedel af hele markedet, og det er rent ud sagt forfærdeligt. Der mangler gæster i sengene og euro i kasse-apparaterne, siger markedschef Lars Ramme, der er ansvarlig for Tyskland hos VisitDenmark.

Hver femte: Danmark har ikke meget at byde på for turister
Hver femte: Danmark har ikke meget at byde på for turister

Han peger på en simpel årsag: Tyskerne bliver hjemme.

- Der er blevet bygget mange feriehuse, hoteller og campingpladser langs den tyske Østersø-kyst. Så vi har simpelthen fået en hård konkurrent i baghaven.

Turismeforsker Lise Lyck mener, at vi skal blive bedre til at markedsføre de danske naturværdier.

- Nogle bureauer udsender et telefon-katalog med en oversigt over husene, men de glemmer at skrive, hvad man ellers kan lave i området. Det er lidt for snævert, siger lektor Lise Lyck fra Copenhagen Business School.

- Det er et alvorligt problem, at antallet af tyske turister er gået så meget ned, for det er den største overnatningsgruppe vi har i Danmark. Det betyder, at dansk turisme taber konkurrence-evne og indtjening, tilføjer hun.

Afsted til vandet: Her er Danmarks bedste strande lige nu
Afsted til vandet: Her er Danmarks bedste strande lige nu

Selv om VisitDenmark erkender, at det bliver en umulig opgave at nå tidligere tiders høje niveau, er der lyspunkter at spore:

- Ud fra antallet af bookinger, ser det ud til, at vi får en vækst i 2014 i forhold til 2013. Målet er at komme tilbage på niveauet før finanskrisen, siger Lars Ramme.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Frygtelig virus, man ikke kan...
bt.dk
Manden bag mystisk lyd-klip står...
bt.dk
Derfor blokerer de lokale for Pusher...
bt.dk
Har fem børn og 18 år yngre kæreste:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx