25/04-18 09:33; Opdateret: 25/04-18 12:35

LO-formand efter brudt ed: Vi skal se fremad - ikke skælde udLO-formand efter brudt ed: Vi skal se fremad - ikke skælde ud

- Musketereden har aldrig været tænkt som noget, der skal spærre for, at man kan lave aftaler, siger LO-boss.

storybild

København. Formand for hovedorganisationen LO Lizette Risgaard opfordrer til, at fagbevægelsen nu sætter kræfterne ind på at få flere aftaler på plads i Forligsinstitutionen frem for at "skælde hinanden ud".

Det siger hun, efter at flere fagforeninger fra hovedorganisationen LO natten til onsdag valgte at indgå en aftale i regionerne. Det på trods af en indgået solidaritetspagt mellem fagforeningerne på tværs af sektorer og områder.

- Vi skal holde fokus på, hvad opgaven er. Det er at skabe forhandlede løsninger. Det er det, som medlemmerne gerne vil have, og det håber jeg meget, at man fortsætter med i Forligsinstitutionen, siger Lizette Risgaard.

- Musketereden har aldrig været tænkt som noget, der skal spærre for, at man kan lave aftaler. Det er stadig muligt at komme ud med aftaler på alle områder, siger hun.

De forbund, der hører under LO, takkede natten til onsdag ja til en aftale på regionernes område.

Det er FOA, HK Kommunal, 3F, Socialpædagogerne, Dansk Metal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk El-Forbund, Teknisk Landsforbund, Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet og Serviceforbundet

Også Dansk Socialrådgiverforening, der hører under hovedorganisationen FTF, har skrevet under, mens resten af FTF og Akademikerne har sagt nej.

- Det er trist, at det lykkedes arbejdsgiverne at splitte de faglige organisationer, siger FTF's formand Bente Sorgenfrey i en pressemeddelelse om forløbet.

Sådan ser LO-formanden ikke på det.

- Frem for at tale om splittelse skal man nu bruge kræfterne på at se, om man kan indgå forlig på de andre områder. Det er det, der er opgaven nu. Det er ikke at begynde at skælde hinanden ud, siger Lizette Risgaard.

- Jeg har også hørt forhandlerne tale om en irritation. Men nu synes jeg, at man skal lægge mærke til, at det er et gennembrudsforlig. Når man forhandler, så er der nogen, der skal tage ansvar for at sige, at der er det rigtige for medlemmerne, siger hun.

Dramaet i Forligsinstitutionen udspiller sig, kun kort tid efter at de to hovedorganisationer LO og FTF fusionerede.

Fra 1. januar 2019 smelter de sammen til en slagkraftig organisation, der med Lizette Risgaard som formand skal repræsentere 1,5 millioner lønmodtagere.

Og der er måske nok grund til at se indad efter forløbet i Forligsinstitutionen, erkender Lizette Risgaard.

- Jeg mener, at vi som kommende ny hovedorganisation naturligvis vil evaluere det her overenskomstforløb, når man engang er færdige.

- Lige nu mener jeg, at man skal koncentrere sig om at indgå forhandlede løsninger. Det håber jeg, at resten af områderne når inden deadline, siger hun.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
Irriteret Magnussen havde ingen ord:...
bt.dk
Uheldig kameramand måtte syes efter...
bt.dk
BT's karakterbog: 'Nej, nej, nej, en...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx