03/05-18 12:16; Opdateret: 03/05-18 12:41

EU-Kommissionen forudser stabil vækst i dansk økonomiEU-Kommissionen forudser stabil vækst i dansk økonomi

Danske lønninger vil stige hurtigere end hidtil forventet, skriver EU-Kommissionen i sin forårsprognose.

storybild

Kraftigt fald i bilsalget var skyld i et lavere privatforbrug end ventet i tredje kvartal af 2017. Scanpix/Brian Bergmann

Bruxelles. Den danske økonomi forventes at vokse stabilt de kommende år, og beskæftigelsen stiger yderligere.

Sådan skriver EU-Kommissionen i deres forårsprognose.

I 2017 voksede dansk økonomi med 2,2 procent, og det er den højeste vækst i de seneste ti år.

Dansk Industri (DI) er enig i EU-Kommissionens forventninger om fortsat fremgang i dansk økonomi.

- Beskæftigelsen sætter rekord måned efter måned, og det er med til at sætte fart på danskernes forbrug. Dette peger i retning af øget fremgang i de kommende år, siger Morten Granzau, cheføkonom i Dansk Industri i en skriftlig kommentar.

I 2017 voksede beskæftigelsen med 1,6 procent, og ledigheden faldt til 5,7 procent. Ledigheden ventes at falde til 5,2 procent i 2019.

Mangel på arbejdskraft inden for flere fag vil få lønnen til at stige hurtigere end hidtil forventet, forudser kommissionen.

Hos DI ser man den manglende arbejdskraft som den største udfordring i forhold til at holde opsvinget kørende.

- I Tyskland og i store dele af Østeuropa oplever de også voksende udfordringer med mangel på arbejdskraft, og det gør det bare endnu sværere for danske virksomheder at skaffe de medarbejdere, de har brug for, siger Morten Granzau.

Også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har bidt mærke i kommissionens afsnit om manglende arbejdskraft.

- Virksomhederne skal have adgang til den rette arbejdskraft, og den enkelte skal opleve en mærkbar forskel ved at vælge beskæftigelse frem for forsørgelse. Det skaber fundamentet for endnu flere år med gode nyheder om dansk økonomi, siger han.

Det private forbrug steg med 1,5 procent i 2017, og det var svagere end forventet. Det skyldes et kraftigt fald i bilsalget i tredje kvartal af 2017.

Det var lige inden, den danske regering med støtte fra Dansk Folkeparti sænkede afgifterne på biler. Siden er bilsalget kommet tilbage på sit normale niveau.

Privatforbruget ventes at stige til to procent i 2018 og 2,2 procent i 2019 som følge af en stabil disponibel indkomst, og at flere kommer i arbejde, skriver kommissionen.

Derudover forventes der også politiske tiltag, der giver danskerne flere penge mellem hænderne. Her nævner kommissionen blandt andet reformen af efterlønsordningen og tilbagebetaling af ejendomsskatter.

Forårsprognosen er et fast element i det europæiske semester.

Det europæiske semester er et EU-program, der er indført i 2010 i kølvandet på den økonomiske krise for at sikre en mere systematisk overvågning og koordinering af EU-landenes nationale budgetter og økonomiske politik.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
Amalie Dollerup efter premieren: Jeg...
bt.dk
Advarsel, voldsomme billeder: Jørgen...
bt.dk
Tv-ekspert stiktosset over p-afgift:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx