Af - 16/09-14 13:58

Håndværkere tager færre lærlingeHåndværkere tager færre lærlinge

Tømrermestre og andre små og mellemstore håndværkervirksomheder tager færre lærlinge efter stop for bonusordning, viser ny undersøgelse.

storybild

Færre håndværker-virksomheder har lyst til at tage en lærling efter bortfald af bonusordning på op til 70.000 kroner for at tage en lærling. (Billede: polfoto/arkiv)

Det har haft mærkbare konsekvenser for erhvervsskoleelevernes mulighed for at få en praktikplads i en virksomhed, at et politisk flertal i forståelse med de store arbejdsgiverorganisationer har stoppet en kontant bonusordning til arbejdsgivere, der tager lærlinge.

Mestre dropper fremtidens elitehåndværkere: For dyre som lærlinge
Mestre dropper fremtidens elitehåndværkere: For dyre som lærlinge

Næsten hver anden mindre håndværkervirksomhed har alene af den grund valgt at tage færre eller slet ingen lærlinge i år, viser en undersøgelse fra Håndværksrådet.

Samtidig er antallet af praktikpladser i virksomheder faldet med 4 procent det seneste år, og i juli stod 5.378 elever ifølge de seneste tal fra Undervisningsmisteriet uden læreplads, heraf har 4.770 mulighed for at afslutte uddannelsen i skolepraktik. Dertil kommer, at 7.829 elever allerede er i skolepraktik.

Unge dropper gymnasiet efter kampagne
Unge dropper gymnasiet efter kampagne

Men det er en skæv prioritering, at pengene fra den skrottede bonusordning nu går til skolepraktikpladser, mener chefkonsulent i Håndværksrådet Heike Hoffmann.

- Vi ser meget gerne, at bonusordnigen kommer tilbage. Hvis der kom flere rigtige praktikpladser, ville der jo også være mindre behov for skolepraktikken, siger hun.

Samme melding lyder fra erhvervsskoleelevernes formand, Morten Ryom:

Minister: Lærlinge i byggeriet skal beskyttes bedre
Minister: Lærlinge i byggeriet skal beskyttes bedre

- Vi sagde fra starten, at det ville gå galt, hvis man fjernede bonusordningen. Det går ud over vores jobmuligheder, for arbejdsgiverne vil hellere ansætte unge, der har været i virksomhedspraktik, siger han med henvisning til, at omkring tre ud af fire med viksomhedspraktik hurtigt kommer i job, mens det kun gælder hver anden med skolepraktik på cv'et.

Men Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser ingen grund til at genindføre bonusordningen, siger chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm:

Godt nyt: Stort byggeprojekt skaber 500 lærepladser
Godt nyt: Stort byggeprojekt skaber 500 lærepladser

- Løsningen er, at eleverne bliver bedre uddannede inden praktikken, så de er mere attraktive at ansætte som lærlinge, og at erhvervsskolerne gennem opsøgende arbejde i virksomhederne skaber flere praktikpladser.

Frem til årsskiftet kunne virksomheder få op til 70.000 kroner i bonus for at tage en lærling.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx