Af - 16/10-14 13:02; Opdateret: 16/10-14 14:25

Kraftig advarsel: Disse kosttilskud kan give hjertestopKraftig advarsel: Disse kosttilskud kan give hjertestop

Fødevarestyrelsen advarer nu mod tre typer af kosttilskud og slankeprodukter, der i værste fald kan forårsage hjerneblødninger eller hjertestop.

storybild

Fødevarestyrelsen advarer mod to farlige slankeprodukter, som markedsføres til de danske forbrugere på dansksprogede hjemmesider. (Billede: screendump)

Smid produkterne ud med det samme, hvis du har dem liggende derhjemme.

Sådan lyder det fra Fødevarestyrelsen, der kraftigt advarer mod tre typer af kosttilskud, der i øjeblikket markedsføres mod danske forbrugere.

Det drejer sig dels om kosttilskudsproduktet 7 Phenylstack, der blandt andet indeholder planteingrediensen ‘Acacia rigidula.’

Produktet, der sælges via den svensk registrerede hjemmeside bodystore.dk, har ifølge Fødevarestyrelsen “et naturligt indhold af forskellige amfetaminlignede stoffer”.

Disse stoffer kan forårsage forhøjet blodtryk, der i værste tilfælde kan føre til hjerneblødninger.

Farlige fiskefrikadeller trækkes tilbage efter listeria-fund
Farlige fiskefrikadeller trækkes tilbage efter listeria-fund

Derudover advarer myndigheden mod de to typer af slankepiller ‘Phentemin375’ og ‘StackerX12’, der begge ifølge oplysninger fra hjemmesiderne (www.phen375.com og www.stackerx.dk) indeholder det farlige stof 1,3-Dimethylamylamin, som forkortes DMAA.

- Fødevarestyrelsen har flere gange tidligere advaret mod stoffet DMAA, da der har været tilfælde, hvor personer har oplevet alvorlige effekter som hjerneblødninger og hjertestop efter indtagelse af produkter med et indhold af DMAA, skriver Fødevarestyrelsen, der generelt råder de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Fødevarestyrelsen advarer: Bageri laver brød i byggerod
Fødevarestyrelsen advarer: Bageri laver brød i byggerod

- Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx