10/09-13 11:47

Dankortet erstatter kontanter til småindkøbDankortet erstatter kontanter til småindkøb

Dankortet køres oftere igennem automaterne i butikkerne. Men selvom dankortforbruget vokser, stiger privatforbruget ikke.

Vi bruger oftere dankortet til småindkøb end tidligere. Samlet brugte vi dankortet til indkøb for 26,9 milliarder kroner i august. Det er en stigning på tre procent i forhold til august sidste år.

I samme periode steg antallet af dankort-betalinger med 6,3 procent til 88,9 millioner, viser tal fra Nets. I snit blev der trukket 303 kroner per dankortbetaling - og der er ni kroner mindre end i samme periode sidste år.

LÆS OGSÅ: Massivt snyd med dankortgebyrer

- Men dagens tal understreger, at der ikke er et forbrugsopsving med to streger under endnu. Udviklingen er skrøbelig og kan hurtigt slås i stykker af negative overraskelser, siger Danske Banks privatøkonom Las Olsen i en kommentar.

Tager man højde for inflationen, indikerer væksten i dankortforbruget over de sidste tre måneder, at forbruget har en vækstrate på cirka to procent årligt, men augusttallet i sig selv signalerer ingen ny fremgang, skriver Danske Bank om udviklingen.

- Lysere udsigter for økonomien, lav inflation, skattelettelser og tegn på vending på boligmarkedet har givet forbrugerne både flere penge mellem hænderne og bedre humør. Det skulle da også være mærkeligt, om det ikke ville vise sig i forbruget, siger Las Olsen.

LÆS OGSÅ: Sådan snyder netbutikker dig ved kassen

Ulrikke Ekelund, der er cheføkonom i BRFkredit, vurderer, at der ingen tvivl er om, at brugen af kort til betaling af varer er mere eller mindre ved at være en selvfølge.

- Vi har derfor også en forventning om, at dette tal vil fortsætte med at stige, dog ikke i mere end moderat tempo, da det allerede nu anvendes af stort set alle danskere, siger hun til tallene.

- Det er svært entydigt at konkludere ud fra dagens tal, hvorvidt der er tale om, at forbruget blandt danskerne generelt er steget, da der kan være tale om en substitution mellem brug af kontanter og betalingskort, påpeger cheføkonomen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægen sagde, han aldrig kom til at...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Kronprinsen dybt rørt af danskernes...
bt.dk
Kvinde og dreng kørt ned af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx