Af Sebastian Kirk - 04/10-17 19:46

Ballade i Andeby: 'Anders And & Co.' idømt stor bødeBallade i Andeby: 'Anders And & Co.' idømt stor bøde

Forlaget Egmont er blevet idømt bøde for skjult reklame rettet mod børn. Det samme har Den Blå Planet.

storybild

Det er denne udgave af 'Anders And & Co.' fra 2013, der nu koster Egmont og Den Blå Avis store bøder. (Billede: Egmont)

Forlaget Egmont, der står bag tegneseriehæftet 'Anders And & Co.', samt Den Blå Planet skal hver betale 60.000 kroner i bøde, mens en tidligere chefredaktør på bladet skal hoste op med 15.000 kroner.

Sådan lyder dommen fra Rigsadvokaten i en sag om ulovlig markedsføring rettet mod børn, der stammer fra 2015. Det skriver Mediawatch.

Sagen mod Egmont begyndte, efter metroxpress i april 2015 kastede lys over problematikken i, at der i et nummer af 'Anders And & Co.' fra november 2013 blev reklameret for det dengang nyåbnede akvarium Den Blå Planet.

Den Blå Planet var blevet tegnet på bladets forside, hvor virksomhedens logo også fremgik som del af en konkurrence. Intet sted i bladet fremgik det imidlertid, at der var tale om en reklame - og det er ulovligt.

»Reklame skal fremstå som reklame. Og beskyttelseshensynet bag reglerne er, at forbrugerne skal have mulighed for at vurdere reklamen som netop dét - altså i lyset af at indholdet er fremsat i kommercielt øjemed,« siger Kirstine Troldborg, vicestatsadvokat hos Rigsadvokaten, til Mediawatch.

Foruden bøden på 60.000 kroner får Egmont også konfiskeret midler for i alt 29.600 kroner. Beløbet er man blandt andet nået frem til ved at vurdere, hvor meget forlaget har kunnet tjene ved at begå overtrædelsen, forklarer Kirstine Troldborg.

Den pågældende ansvarshavende redaktør, der er blevet idømt en bøde på 15.000 kroner, er siden stoppet i Egmont. Han blev i 2014 ansat som chef for marketing og salg hos netop Den Blå Planet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx