11/09-13 10:31; Opdateret: 11/09-13 10:46

7 millioner rejste gennem Københavns Lufthavn7 millioner rejste gennem Københavns Lufthavn

Mere end syv millioner passagerer rejste til eller fra Københavns Lufthavn i Kastrup i løbet af sommeren.

storybild

(Billede: Jens Dresling/POLFOTO)

Københavns Lufthavn slog i år alletiders rekord for sommertravlhed. I alt rejste 7.037.210 millioner passagerer gennem lufthavnen i Kastrup i løbet af juni, juli og august, oplyser Københavns Lufthavne.

Det er 356.465 flere passagerer end sommeren 2012, og dermed sætter lufthavnen ny rekord. Væksten er især drevet af en stigning i passagertallet for august på 6,4 procent i forhold til året før - hvilket gør det til den mest travle august nogensinde i lufthavnen.

- Det har været en meget travl sommer, men takket være udvidelsen af Terminal 2 med 1400 kvadratmeter og nye check-in automater og -skranker har vi været i stand til at servicere det stigende antal passagerer.

Det siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

- De køer, der uundgåeligt opstår på travle sommerdage, har simpelthen været kortere og er blevet afviklet hurtigere end tidligere. Vi er glade for, at vores markante investeringer i udbygning af lufthavnen virker, tilføjer han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx