Af - 09/01-17 07:32; Opdateret: 09/01-17 07:54

Dansk burgerbar kåret til en af verdens bedsteDansk burgerbar kåret til en af verdens bedste

Ejeren er helt ekstatisk over den meget fine omtale i et amerikansk medie.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er ‘Jagger,’ ‘Cocks ‘n Cows,’ ‘Halifax’ og mange, mange flere.

Burgerbarerne er skudt op på stribe i København i de seneste år, og nu er der muligvis fundet en midlertidig vinder af burger-krigen.

‘Gasoline Grill,’ der har adresse på Landgreven, nær Konges Nytorv, er nemlig kåret til at være en af verdens bedste af det anerkendte amerikanske medie, Bloomberg.

Mediet har udarbejdet en liste på 27 steder i verden, der serverer burgere, der er gået lige i hjertet på deres anmeldere. De fleste hører til i USA og i England. Men Danmark har lige akkurat sneget sig med på listen takket være den københavnske grillbar, hvor ejeren selvsagt er helt ekstatisk over den fornemme kåring.

McDonald's får en ny burger med særlig sovs
McDonald's får en ny burger med særlig sovs

- Jeg synes, det er fuldstændig sindssygt. Det er virkelig kæmpe stort. De mennesker, der har været forbi, er nogle tunge drenge og nogle, man har respekt for, siger han til TV 2 Lorry.

Bloomberg har blandt andet begrundet valget af ‘Gasoline Grill’ med, at stedet, der åbnede i april sidste år, har haft anseelig støtte fra kendte kolleger fra kokkefaget.

- Dette sted kom på min radar, da gutterne fra NOMA lavede et samarbejde med dem, skriver Bloomberg.

Så langt skal du løbe for at forbrænde en Snickers
Så langt skal du løbe for at forbrænde en Snickers

'Gasoline Grill' har et stramt koncept, og der er således kun fire forskellige burgere på menukortet - blandt andet deres butterburger, der serveres med en klat smør i stedet for ost.

Burgerkæden Carl’s Jr. åbner en ny restaurant i denne by
Burgerkæden Carl’s Jr. åbner en ny restaurant i denne by


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx