Af Ritzau - 10/03-17 12:30; Opdateret: 10/03-17 12:58

Yousee har fået styr på tv-signal igen efter nedbrudYousee har fået styr på tv-signal igen efter nedbrud

En fejl på en server betød, at en række kunder hos Yousee var uden tv-signal nogle timer.

storybild

Yousee har igen været ramt af et større nedbrud på tv-signalet. Denne gang var det dog langt fra så omfattende som nytårsaften. (Billede: Scanpix/Torkil Adsersen)

Yousee-kunder landet over oplevede fredag ved middagstid, at tv-signalet forsvandt.

Kort før klokken 13 skulle alt dog være tilbage ved normalen igen.

- Vi har fået styr på problemet. Der var tale om en serverfejl, som vi har fået rettet, siger pressemedarbejder Helle Hvidt Wallentin fra Yousee.

Det var kun tv-signalet, der voldte problemer, og det var kun visse steder i landet, at man blev berørt.

Yousee-kunder oplevede nytårsaften et omfattende nedbrud, hvor tv-signalet forsvandt over hele landet omkring klokken 16.30 for mere end en million danskere.

Trods en omfattende indsats for at rette fejlen var signalet nogle steder flere dage om at vende tilbage.

Selskabet meldte i dagene efter nedbruddet en 51-årig mand til politiet. Han blev senere løsladt, men er fortsat sigtet for hærværk og for at have forstyrret driften.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx