Af Karina Svensgaard - 24/09-17 22:00

Mor kæmpede med sin søns temperament i supermarkedet - så fik hun en idé, der nu har spredt sig til 300 butikkerMor kæmpede med sin søns temperament i supermarkedet - så fik hun en idé, der nu har spredt sig til 300 butikker

Mor til autistisk søn har udviklet et genialt spil, som får ro på trætte børn i supermarkedet.

storybild

Allerede nu har 300 supermarkeder taget imod den idé, som den engelske mor Jenny Barnett har udviklet i frustration over, at hendes fem-årige søn var vanskelig at have med på shoppingture i supermarkedet.Sønnen Charlie lyder måske som de fleste børn, der kan være svære at håndtere under handleture i ulvetimen, men Charlie er også autist, og det giver af og til ekstra udfordringer for hans mor. Derfor besluttede den 32-årige mor fra Middlesbrough sig for at opfinde et tidsfordriv til Charlie og andre børn, så småbørnsfamilier fremover kan komme stressfrie gennem supermarkedet.

Det skriver den engelske avis Daily Mail.

Det blev til det børnevenlige spil 'Happy Little Helpers', hvor børn kan kreere indkøbslister med små varesymboler for frugt, grøntsager og brød, der klistres på en tavle med velcro. På den måde kan børnene hjælpe deres forældre med, hvad der skal findes i butikken eller bygge deres egne indkøbslister.

»Jeg ved, hvor svært det kan være at gå på indkøb med børn. Da han var yngre, plejede Charlie at smide sig selv ned på gulvet, når han var i en stor butik - det var tydeligt for støjende og trængt til ham. Ved at lave indkøbslister tager det noget af presset væk og hjælper børn til at koncentrere sig om en opgave, hvilket reducerer stress,« fortæller Jenny Barnett.

Supermarkedskæden Asda, hvor Jenny Barnett arbejder, blev så begejstrede for hendes initiativ, at den besluttede sig for at udrulle opfindelsen til mere end 300 Asda-butikker over hele England.

»Det er sådan en dejlig følelse, at jeg kan gå ind i en Asda kilometer væk fra Middlesbrough og se andre børn have glæde af min idé - det kommer til at hjælpe mange børn, så det er dejligt,« siger Jenny Barnett.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx