03/10-17 16:26

Forskere: Sukker gør dig afhængig og virker som kokainForskere: Sukker gør dig afhængig og virker som kokain

En ny forskningsgennemgang konkluderer, at sukker kan stimulere hjernen mere end kokain. Men andre forskere genkender slet ikke den sammenligning.

storybild

Du er næsten helt henne ved kassen, da venstre hånd snupper en lidt for stor plade chokolade, der ryger med ned til alle de sunde varer.

Sukkertrang? Tydeligvis. Men kan man kalde det afhængighed på højde med stofmisbrug?

Det svarer en ny forskningsgennemgang klokkeklart: 'Ja' til, skriver Videnskab.dk: http://videnskab.dk/krop-sundhed/er-sukker-lige-saa-afhaengighedsskabende-som-kokain

»Dyrestudier bekræfter, at sukker kan stimulere hjernens belønningscenter mere end kokain,« skriver James DiNicolantonio, James O'Keefe og William Wilson i British Journal of Sports Medicine.

Men andre forskere er dybt uenige.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor er du sukkerjunkie

Ifølge James DiNicolantonio, James O'Keefe og William Wilson er det netop i hjernens belønningssystem, at de kan se paralleller mellem sukker og narkotika som kokain og heroin.

De mener, at sukker producerer flere symptomer end påkrævet for at blive anset som værende et vanedannende stof.

»Sukker har samme effekt i hjernen som kokain. Det kan ændre humøret - måske gennem evnen til at forårsage belønning og glæde,« fortæller James DiNicolantonio, der er forsker ved Saint Luke's Mid America Heart Institute i Kansas, i en artikel i den britiske avis The Guardian.

Konklusionerne er hovedsagligt baseret på eksperimenter med rotter og mus, og springet til mennesker er noget af dét, som får kritikerne til at reagere.

Læs mere på Videnskab.dk: Feder light-sodavand mindre end sodavand med sukker?

Sukkerafhængighedspørgsmålet dukker jævnligt op på internationale forskerkonferencer, fortæller Jøran Hjelmesæth, som leder Center for sygelig overvægt ved Sygehuset i Vestfold, Norge.

»Der er kun en meget lille mængde forskning, der understøtter, at sukker kan sammenlignes med farlige rusmidler som narkotika og alkohol,« fortæller han til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

»De studier, der findes, er alle foretaget med rotter eller mus, som blev brugt til eksperimenter, der overhovedet ikke ligner vores virkelighed. Og mus er altså stadig ikke mennesker,« påpeger Jøran Hjelmesæth, der er professor ved Universitetet i Oslo.

Læs mere på Videnskab.dk: Sukkerindustrien betalte forskere for at sløre sukkers negative sundhedseffekter

Professor i farmakologi, Aina Westrheim Ravna, ved Norges arktiske universitet, mener, at sukker godt kan udløse en form for afhængighed.

Hun indrømmer ganske vist, at den hidtidige forskning ikke viser, at sukker opfylder alle kriterier for at være afhængighedsskabende, men mener alligevel, at der er tydelige fællestræk mellem sukker og stærke rusmidler.

»Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Vi taler om grader af afhængighedsskabende. Kokain virker stærkere end sukker, men rusmidler og sukker aktiverer de samme systemer i hjernen, der har med belønning at gøre,« siger Aina Westrheim Ravna.

Andre artikler på Videnskab.dk:

September i billeder: Ande-penisser, zombiemyrer og mystiske gelébobler i havet

Hvordan skal man vaske sig forneden?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx