Af Jeppe Pedersen - 22/10-17 20:41

Kunder er målløse over svindelnummer til 'Ladies Night': Kvinde står frem med ny belastende historie Kunder er målløse over svindelnummer til 'Ladies Night': Kvinde står frem med ny belastende historie

Det kan se sort ud med at få sine penge tilbage.

storybild

Elisabeth Dalsgaard (nederst) er én af de fire kendte personer, der er på reklameplakaten for arrangementet, der er blevet ramt af svindel. (Billede: Elisabeth Dalsgaard)

Flere kvinder har de seneste par uger stået frem med påstanden om, at de er blevet svindlet for tusindvis af kroner af arrangøren til mode-showet Ladies Night i Fælleden i Skanderborg 9. oktober. Nu fortæller en foredragsholder ved et andet event under samme arrangør, at hun også blev forsøgt snydt.

Til eventet i Skanderborg er arrangøren blevet beskyldt og politianmeldt for i sin bod at have trukket op mod 10.000 kr. for tøj og sko, der blot kostede 500 kr. fra en iZettle betalingsterminal, hvor displayet ikke virkede. Det kan du læse mere om her.

Dette benægter arrangøren og peger på, at der må være sket en fejl hos betalingsterminalsfirmaet iZettle, der blev brugt i boden. Og at der ikke er gået penge ind på hendes konto. Arrangøren melder derudover, at hun også har meldt svindlen til politiet.

BT har talt med iZettle, der forklarer, at der ikke er sket en fejl hos dem eller hos banken, der har modtaget pengene. De oplyser, at de har været i kontakt med politiet, arrangøren og banken, som pengene er blevet udbetalt til, og de opfordrer alle, der mener, de er blevet snydt, om at skrive til security@izettle.com.

Det er ikke første gang, at arrangøren bliver beskyldt i en sag om manglende penge.

BT har modtaget flere tip fra kvinder, der tidligere har arbejdet eller handlet hos arrangøren, og de mener også, at de er blevet snydt.

Én af dem er danser og foredragsholder Elisabeth Dalsgaard, det holdt foredrag og var reklamefigur for arrangementet 'Kvindeaften'.

(Elisabeth Dalsgaard (nederst) var én af fire kendte, der holdt foredrag til arrangementet.)

Elisabeth Dalsgaard havde afholdt tre foredrag gennem arrangørens firma Luxe Event 29. og 30. og 31. maj i år i henholdsvis Ringkøbing, Brande og Frederikshavn. Arrangøren var så glad, at hun bookede Elisabeth til seks nye foredrag. Men som dagene gik, modtog Elisabeth Dalsgaard aldrig betalingen for de tre første arrangementer. Det fik hende til at aflyse de sidste seks.

»Jeg blev selvfølgelig skuffet og tænkte, at jeg ikke havde leveret varen, men det undrede mig, fordi jeg fik stående applaus efter foredraget. Og hun havde jo sagt, at hun ville booke mig igen,« siger Elisabeth Dalsgaard.

(Her kan du se mailkorrespondancen mellem arrangøren og Elisabeth Dalsgaard. Prisen og arrangørens navn er bevist udeladt.)

Efter at blandt andet BT skrev om, hvordan andre kvinder angiveligt var blevet snydt af samme arrangør, gav det mere mening for hende.

»Nu forstår jeg bedre,« siger hun og forklarer, at arrangøren igennem hele forløbet ellers virkede flink og professionel.

Da Elisabeth Dalsgaard ikke fik sine penge, indledte hun i august en sag mod arrangøren sammen med sin advokat.

BT har talt med Elisabeth Dalsgaards advokat, Kim Krarup, der oplyser, at det ser sort ud med at få pengene tilbage.

»Arrangørerens adresse er ubekendt, og hun står muligvis som 'under konkursbehandling.' Er hun det, er der nok ikke meget at komme i efter i konkursboet. Og derfor må jeg nok ærlig indrømme, at min klient ikke skal regne med at få sine penge igen,« siger Kim Krarup.

Efter at blandt andre BT har beskrevet de mange påstået svindelsager, er arrangøren stået frem til BT. I en mail skriver hun, at hun nægter at have noget at gøre med svindlen i boderne under eventet 'Ladies Night' i Fælleden i Skanderborg 9. oktober, hvor flere kvinder fik trukket op mod 10.000 kr. for sko, der kostede 500 kr. Og at hun selv har meldt svindlen til politiet.

BT har derefter spurgt ind til, hvorfor hun ikke har betalt Elisabeth Dalsgaard for de tre foredrag, hun har holdt. Her henviste arrangøren i første omgang til firmaet Millenium Group, der tidligere har været ejet af arrangøren, men som hun - ifølge cvr-registeret - overdrog til en anden person 20. november 2016. BT har forsøgt at få en kommentar fra den person, der dog ikke vil stå frem.

Senere har arrangørens advokat dog oplyst til Elisabeth Dalsgaards advokat, at de nu er klar til at indgå et frivilligt forlig, hvor de erkender, at de skylder pengene.

Det er nu op til arrangøren, hvorvidt hun betaler de penge, hun skylder Elisabeth Dalsgaard, eller om hun begærer sig konkurs.

Elisabeth Dalsgaard er glad for, at arrangøren nu endelig bekender sin skyld.

»Det viser jo, at hun er en person, man ikke kan stole på. At det først er, når det kommer frem i medierne, at hun reagerer. Hun er fuld af fup og fidus, og jeg vil gerne være med til at advare alle andre om, at de ikke skal lave noget med hende,« siger Elisabeth Dalsgaard.

BT har samtidig talt med arrangørens advokat, der bekræfter, at de har indgået et frivilligt forlig i sagen, og at arrangøreren erkender at skylde pengene. Han ser intet imod, at Elisabeth Dalsgaard ikke skulle kunne få pengene fra arrangøren. Samtidig afviser han, at arrangøren ikke har villet betale pengene, men at der blot var uenighed om beløbet. Og at det er tilfældigt, at arrangøren først er gået med til at betale pengene, efter BT har henvendt sig.

'Katastrofalt'

BT talte mandag med frisør og make up-artist, Dennis Knudsen, der havde en bod til arrangementet 'Ladies Night' 9. oktober i Skanderborg. Her har flere kvinder beskrevet, hvordan de i nogle af boderne har fået trukket op mod 20.000 kr på deres kort, efter at have købt produkter for 500 kr. Svindlen skulle ifølge flere af kvinderne være sket i arrangøren bag eventets bod.

Dennis Knudsen havde dog ikke oplevet nogen form for snyd, og han har modtaget sine penge for at holde sit foredrag. Han synes dog, det er katastrofalt, at nogle kunne finde på at snyde.

Svar fra arrangøren

BT har tidligere talt med arrangøren bag eventet omkring anklagerne om svindel ved messen 'Ladies Night' i Skanderborg. Hun ville ikke sige noget til citat, men skriver følgende i en pressemeddelelse til BT:

Det kom til min opmærksomed i sidste uge, at der blandt kunder, der havde besøgt Ladies Night Skanderborg, har været foretaget hævninger, som ikke stemmer overens med beløbet, som matcher køb foretaget på messen.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har været medvirkende til eller deltaget i svindel.

Da ovenstående kom til min opmærksom, gik jeg straks i gang med at undersøge sagen.

Det er af samme årsag, at jeg endnu ikke har udtalt mig til pressen.

Jeg har nu selv politianmeldt sagen til Sydøstjyllands Politi, og ser frem til at politiet udreder sagen og finder ud af, hvad der er sket, og hvordan sådanne beløb kan blive hævet.

Hvorvidt der er foretaget svindel, hackning eller sket en fejl, må nu være op til politiet at undersøge. Jeg hilser den politiefterforskning velkommen - og bidrager naturligvis gerne.

Jeg har tidligere i dag fået fortalt af Sydøstjyllands politi, at der pt. ikke foregår en politiefterforskning af mig.

De køb, som er foretaget på messestanden, som i øvrigt ikke er min, men hvor jeg blot hjalp som medarbejder på messen, må være gået ind på en andens konti.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx