Af - 20/09-14 11:16

Bøf-boss efter navnesejr: Held og lykke til fiskerestaurantenBøf-boss efter navnesejr: Held og lykke til fiskerestauranten

Indehaver af Jensens Bøfhus forklarer, hvorfor restaurantkæden har bragt sagen for domstolene.

storybild

Palle Skov Jensen fortryder ikke sagen om rettigheden til brug af navnet Jensens. Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Tusinder af danskere har inden for det seneste døgn tilkendegivet deres utilfredshed med Jensens Bøfhus efter, at restaurantkæden fredag vandt en sag om retten til brug af det udbredte efternavn.

Sagen betyder, at en ejer af en fiskerestaurant skal betale 200.000 kroner i bøde samt 150.000 kroner i sagsomkostninger.

Metroxpress har spurgt indehaveren af den store restaurantkæde til sagen.

- Hvorfor har Jensens Bøfhus, som er en landsdækkende kæde, haft brug for at tage sådan en sag op?

Jensens Bøfhus slagtet: 'Dårlig smag i munden'
Jensens Bøfhus slagtet: 'Dårlig smag i munden'

- Det er ikke noget, vi gør for sjov. Vi har ikke lyst til tryne nogen som helst. Vi ønsker Jakob Jensen al mulig held og lykke med hans restaurant. Vi hører, det er en god restaurant, og at han har mange glade gæster, siger indehaver af Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen indledningsvist og fortsætter:

- Det er en principiel sag. Jeg startede Jensens Bøfhus for omkring 25 år siden og har bygget det op, og vi har brugt meget tid og økonomi på varemærket.

- Der ligger dybest set også en forbrugerbeskyttelse i, at man ikke lige pludselig ser alle mulig typer Jensens-restauranter, selvom folk hedder Jensen. Vi kan ikke stå på mål for, hvad alle andre måtte lave. Det er en varemærkebeskyttelse, ligesom man har patentbeskyttelse og kunstneriske beskyttelser. Sådan er vores retssamfund jo bygget op.

- Tror du ikke, at folk kan se forskel på jeres logo?
- Det har Højesteret jo vurderet, at man ikke gør. Sø- og handelsretten afgjorde, at det logo som Jensens Fiskerestaurant havde, var for tæt på vores, og at de ikke måtte bruge det.

Restauratør raser: Jensens Bøfhus gør krav på mit navn
Restauratør raser: Jensens Bøfhus gør krav på mit navn

I er en landsdækkende kæde, som omsætter for næsten en milliard kroner om året. Hvorfor ikke bare lade denne lille fiskerestaurant være?

- Det er jo ligesom ved alle andre varemærker. Kan man bruge et varemærke, som man har lyst til, så kunne vi se Jensen-restauranter i alle afskygninger i alle byer.

Nu hedder du Jensen, og det gør ejeren bag fiskerestauranten også - hvorfor er det, at i har mere ret til at bruge det navn, som så vidt jeg ved er det mest udbredte danske efternavn?

- Ja, der er omkring 270.000 danskere, der hedder Jensen, og så kunne vi have 270.000 restauranter. Men det har ikke noget med navnet at gøre, det har noget med varemærket at gøre, og det er også det, Højesteret siger.

Men navnet udspringer jo af, at du hedder Jensen. Er det så ikke bare uheldigt efter omstændighederne, at du og fiskerestaurantens ejer har valgt at bruge jeres navne til at stifte restauranterne?

- Han gjorde det 12-13 år efter, at jeg havde gjort varemærket kendt i restaurationsbranchen.

Hvad er din kommentar til alle de mennesker, som har set sig sure på jer?

- Det er jeg utrolig ked af. Vi har ikke på nogen måde til hensigt at tryne den lille mand og være den store mod den lille. Jeg håber, de mennesker vil sætte sig lidt mere ind i sagen og se på problemstillingen. Jeg håber, folk vil se, hvorfor landets højeste juridiske myndighed kommer til en 5-0 afgørelse omkring det.

Dom: Kun Jensens Bøfhus må bruge navnet 'Jensens'
Dom: Kun Jensens Bøfhus må bruge navnet 'Jensens'

Kunne du overveje at tilbyde at dele sagsomkostningerne?
- Jeg tror, Jakob Jensen har flere virksomheder, så jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om, hvorvidt han har råd til det eller ej. Beløbet har ikke som sådan interesse for os - det er det principielle. Beløbet er en del af sagen, men det har ikke på nogen måde været afgørende for os.

Fortryder du sagen?

- Nej. Jeg synes ikke, vi havde noget valg. Ellers ville vi åbne op for, at vi stod tilbage med et varemærke, som alle mulige kunne bruge.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx