03/09-17 20:08; Opdateret: 03/09-17 20:30

Peter Zobel er død i en alder af 81 årPeter Zobel er død i en alder af 81 år

Peter Zobel, der tidligere var direktør i Codan, er død. Han blev 81 år.

storybild

Peter Zobel er død i en alder af 81 år, oplyser hans familie. Her er han fotograferet i 2016. (Billede: Betina Garcia)

Tidligere direktør i Codan Peter Zobel er søndag morgen død. Han blev 81 år. Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med hans ekskone, Henriette Zobel.

»Ja, han er død i morges,« siger Henriette Zobel til avisen.

Hun er stærkt berørt og ønsker på nuværende tidspunkt ikke at sige mere om dødsfaldet, skriver Ekstra Bladet.

Den 81-årige erhvervsmand, der boede på det sydsjællandske gods Bækkeskov ved Præstø, efterlader sig børnene Caroline, Rigmor, Sarah, Alexander og Nicolai Zobel.

Peter Zobel var hofjægermester og Ridder af Dannebrog, og han har gennem mange år haft et tæt forhold til Kongehuset, hvor han blandt andet var med til kronprinsparrets bryllup.

I spidsen for Codan styrede Peter Zobel forsikringsselskbet gennem 80'erne og 90'ernes kriser, og han stod også for at opkøbe det konkursramte Hafnia, hvilket sikrede Codans status som en af de helt store aktører inden for forsikring i Danmark.

I sit privatliv har den afdøde Codan-direktør været ramt af flere tragedier.

I 1971 døde hans første kone i en trafikulykke. Det gjorde ham til enkemand i en alder af blot 35 år, og to år senere døde parrets multihandicappede datter, der blot blev seks år gammel.

Han blev efterfølgende gift med Anita Zobel og derefter to gange med Henriette Zobel. De blev gift første gang i 1987, men parret blev skilt efter kun et år.

I 1991 valgte de imidlertid endnu en gang at sige ja til hinanden, og sammen fik de Peter Zobels to yngste børn - sønnerne Alexander og Nicolai.

/ritzau

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx