Af - 20/03-14 10:45; Opdateret: 21/03-14 09:45

Flyselskaber indrømmer prisfinte: Sådan bliver du snydtFlyselskaber indrømmer prisfinte: Sådan bliver du snydt

Flyselskaber erkender, at de skruer op for prisen, når de kan se, at kunderne har søgt længe efter nogle bestemte billetter på nettet.

storybild

Danske flyselskaber indrømmer, at de hæver prisen, når de kan se, at en kunde har søgt længe efter en bestemt billet på nettet. (Billede: PEDERSEN MIKKEL BERG)

Har du nogensinde oplevet, at en flybillet pludselig er blevet dyrere kort tid efter, at du tjekkede prisen i første omgang?

Det skyldes hverken tilfældigheder, eller at du er forvirret.

For første gang indrømmer danske flyselskaber nu, at de skruer prisen op på billetter, når de kan se, at folk gentagne gange har søgt efter en bestemt rejse på nettet. Derfor er det en rigtig god idé at slette sine 'cookies' på computeren.

Vil tvinge flyselskaber til at betale dig penge
Vil tvinge flyselskaber til at betale dig penge

Det skriver Jyllands-Posten.

Fænomenet hedder 'dynamisk prissætning', og det er især udbredt i flybranchen.

Brancheforeningen Dansk Luftfart erkender metoden over for avisen:

- Selskaberne bruger de her værktøjer til at skræddersy tilbuddene og indrette deres prisstruktur. Det kommer vi med sikkerhed til at opleve endnu mere af, uanset om vi søger efter bøger, feriehuse, flybilletter eller cykler. Men jeg synes, at man skal gøre kunderne opmærksomme på det, siger direktør i Dansk Luftfart, Michael Svane, til Jyllands-Posten.

Flyselskaberne er i dag i en ekstrem konkurrencesituation, forklarer professor Niels-Bjørn Andersen, der forsker i e-handel ved Copenhagen Business School:

Ekspert: Fly er fyldt med farlig bagage
Ekspert: Fly er fyldt med farlig bagage

- De er pisket til at hoppe fra sten til sten for at få så høj en pris for deres produkt som muligt. Så der er ikke noget til at sige til, at de skimmer markedet for at få de villige forbrugere til at betale så meget som muligt, siger han til Jyllands-Posten.

Det er dog som forbruger muligt at undgå flyselskabernes prisfælder: Slet de såkaldte 'cookies', som er de spor, du efterlader på din computer. Det gør du i din web-browsers indstillinger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx