Af SIMONE AUGUSTA LUNDT - 07/04-17 04:00; Opdateret: 07/04-17 06:24

Det store løn-tabu: Sådan tjener du mereDet store løn-tabu: Sådan tjener du mere

Knap hver anden i job synes, at det er tabu at tale om løn på arbejdspladsen, viser ny undersøgelse. Det kan have store konsekvenser.

Bildstrecke im Grossformat »

I galleriet øverst: Et tidligere studie, foretaget af britiske forskere, viste, at rygere tjente markant mindre i timen end deres ikke-rygende kollegaer.

Hvad er det på tre bogstaver, som de fleste får, men som ingen rigtig taler om? Løn!
For mens danskerne gerne vil tale om sex eller andre spændende emner i frokostpausen, er lønsnakken anderledes nedtonet hos flertallet.

Det viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening, hvor halvdelen svarer, at lønsnak er tabubelagt.

Kun hver fjerde mener, at det er helt okay at tale om sin løn. Det er et stort problem for din lønseddel, forklarer Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening:

- Hvis man snakker om løn på arbejdspladsen, er der bedre muligheder for, at de ansatte får lønstigninger. Men det er også til gavn for arbejdsgiveren, fordi der opstår færre myter om, hvad andre har fået, siger hun og opfordrer til, at man starter snakken:

- Det er helt paradoksalt, at mange tør snakke om sex, men ikke om løn. Jeg synes, den elegante måde at bryde tabuet ville være, at man selv fortæller om sin egen løn eller lønforhandling. Så tror jeg, kollegaerne vil følge med, siger Camilla Gregersen.

LÆS OGSÅ: Her skal du slå til med en lønforhandling

Det kan være en god forretning at tale mere om penge. Undersøgelsen viser, at 65 procent af dem, der åbent taler om løn med kollegerne, fik en lønstigning ved seneste forhandling.

Og hvordan gør man så, når man er inde hos chefen?

Carsten Kjær Busk, forfatter til bogen ‘Scor kassen ved lønforhandling’, forklarer, at man skal forberede sig grundigt inden – og ikke fokusere på kollegerne:

- Du skal ikke smide misundelseskortet nede hos chefen, fordi en kollega får mere i løn end dig. Man skal tage udgangspunkt i sit eget job.

LÆS OGSÅ: Spil taktisk og få mere løn ud af chefen

Sådan scorer du ka$$en

Carsten Kjær Busk er forfatter til bogen ‘Scor kassen ved lønforhandling’. Han giver tre gode råde til, hvordan du får en succesfuld lønforhandling.

Forberedelse er alt

Sørg for at have dine gode argumenter klar til samtalen med chefen. Eksempelvis er det vigtigt at argumentere for, hvorfor det lige præcis er dig, der skal have mere i løn. På forhånd bør du skrive ned, hvad din ønskeløn er, og hvor din smertegrænse er, hvis chefen kommer med et lavere ventet tilbud. Brug statistikker over, hvad den gennemsnitlige løn er på dit arbejde. Husk, at du også kan forhandle om feriepenge, pension og goder, såsom flere fleksdage, kurser eller rejser.

Vær realistisk

Til mødet hos chefen skal du begynde med at forklare, hvad du ønsker i løn, og have dine gode argumenter klar. Fortæl din arbejdsgiver, hvad du bidrager med på arbejdet. Lad ikke din chef starte med at komme med et bud, da det kan gøre det svært at forhandle. Husk ikke at skambyde. Du skal være realistisk – men selvfølgelig også optimistisk. Under mødet skal du løbende skrive ned, hvad I bliver enige om angående løn, ferie, pension og så videre – på den måde bliver intet glemt.

Bliver I så enige?

Inden du forlader lønforhandlingsmødet, skal du bede chefen om at gentage, hvad I helt konkret er blevet enige om. Hvis du ikke synes, hans eller hendes gengivelse er korrekt, skal du gentage forhandlingen, indtil begge parter er enige om udfaldet. Når forhandlingen er faldet på plads, skal du sende en e-mail til din chef, hvor du detaljeret refererer, hvad I er blevet enige om til lønforhandlingen. På den måde har du dokumentation på jeres aftale, hvis der senere skulle opstå uenighed om aftalen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx