Af Ritzau - 05/05-17 14:41; Opdateret: 05/05-17 16:09

USA's arbejdsløshed er på det laveste niveau i et årtiUSA's arbejdsløshed er på det laveste niveau i et årti

Med 211.000 nye job overgår USA's kongetal for april forventningerne. Men der også en smule malurt i bægeret.

storybild

Caterpillar, den amerikanske gigant på markedet for maskiner inden for bygge og anlæg, kan med tilfredshed notere sig de nye tal for beskæftigelsen i USA. (Billede: Reuters/David Becker)

Der blev skabt 211.000 job i USA uden for landbruget i april, viser det såkaldte kongetal.

Dermed overgår de seneste tal fra det amerikanske arbejdsministerium markedets forventning.

Samtidig er arbejdsløsheden blandt amerikanerne på det laveste niveau i et årti. I april lå det på 4,4 procent.

De positive tal kommer efter en sløv marts, hvor der blev skabt markant færre job end ventet.

- Betragter man beskæftigelsestallet som en indikator for den underliggende vækst i amerikansk økonomi, så går det ganske godt for USA, hvilket også er godt for en lille åben økonomi som den danske, siger analytiker i Danske Bank Mikael Olai Milhøj.

Men det kan undre, at lønpresset ikke er højere med så gode væksttal i beskæftigelsen, mener han. Den var fra april sidste år til april i år på 2,5 procent.

Præsident Donald Trumps ambitioner om store investeringer i infrastruktur og store skattelettelser på samme tid kan være en trussel, mener cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

- Det stærke arbejdsmarked stiller spørgsmålstegn ved, om Trumps planer om store skattelettelser er kloge. Hvis skattelettelserne bliver ufinansierede, som Trump har lagt op til, vil de kaste yderligere benzin på bålet og kortvarigt løfte den økonomiske vækst.

- Men da arbejdsløsheden i forvejen skraber bunden, og der er tæt på fuld beskæftigelse, risikerer den amerikanske økonomi at overophede med kraftige løn- og prisstigninger, som hurtigt vil få opsvinget til at ebbe ud, siger han.

Med april måneds gode jobtalt vil der igen være fokus på, om den amerikanske centralbank forbereder en ny rentestigning.

Men ikke alt er rosenrødt. Tallene i februar og marts skuffede, og netop tallet fra marts blev torsdag revideret ned til en jobskabelse på 79.000 fra tidligere opgjort 98.000.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx