Af - 05/01-17 12:18

Uærligt: Unge sniger sig uden om dette, når de handlerUærligt: Unge sniger sig uden om dette, når de handler

Ville du sige det, hvis du opdagede, at kassedamen havde slået din vare for billigt ind? Det ville 50 procent af deltagerne i en ny undersøgelse, men unge er mere uærlige.

Bildstrecke im Grossformat »

Kilde: Coop.

Du står i dit lokale supermarked. Ekspedienten er ved at scanne dine varer ind, og pludselig ser du, at en af dine varer bliver slået billigere ind end det, den egentlig koster. Hvad gør du?

Det er deltagerne i en ny undersøgelse blevet bedt om at svare på. Ud af de deltagere, der har stået i situationen, svarer 50 procent, at de gjorde kassedamen opmærksom på fejlen, mens 32 procent beholdt de sparede penge. 18 procent svarer 'ved ikke'.

- Jeg synes, det er meget fint og fornuftigt, at halvdelen er ærlige i den situation. Det vidner om en ærlighed og en tillid mellem butikkerne og forbrugerne. Det er meget positivt, siger Dorte Wimmer til metroxpress.

Hun er direktør for Retail Institute Scandinavia.

Like MX Penge på Facebook, hvis du vil opdateres med artikler om forbrug, iværksætteri og arbejdsmiljø.

Men adfærdsforsker på Roskilde Universitet, Pelle Guldborg Hansen er ikke overrasket:

- Vi ved, at når folk taber en pung, er Danmark et af de lande, der ligger højest i verden i forhold til villigheden til at finde personen og aflevere pungen tilbage. Det her resultat vidner om, at danskerne nok har et større overskud - også pengemæssigt, siger Pelle Guldborg Hansen til metroxpress.

Både han og Dorte Wimmer nævner dog risikoen for, at folk i undersøgelsen har svaret uærligt – altså at folk svarer på, hvordan de håbede, at de havde gjort frem for, hvad de egentlig gjorde i situationen.

Stine skrev eksplosiv klage til Rema 1000: Fik overraskende svar retur
Stine skrev eksplosiv klage til Rema 1000: Fik overraskende svar retur

Men selvom det kan virke nobelt, at så mange vælger at påpege fejlen, så er det ifølge adfærdsforskeren en egoistisk handling:

- Det handler sandsynligvis mest om, at hvis vi ikke siger noget, gør vi en lille skade på vores selvforståelse. Vi gider ikke nedjustere vores egen moralske selvforståelse for to eller fem kroner, siger Pelle Guldborg Hansen

Han tror dog, at der vil være flere, som ikke nævner fejlen, hvis det drejer sig om et stort beløb. For så kan det måske godt ”betale” sig at gå på kompromis med selvopfattelsen.

Jensens Bøfhus tilbagekalder ret efter fund af metalsplinter
Jensens Bøfhus tilbagekalder ret efter fund af metalsplinter

Undersøgelsen viser også, at blandt deltagerne i alderen 18-29 år, er det kun 32 procent, der har gjort butikken opmærksom på fejlen, hvis de fejlagtigt har fået en vare for billigt.

- Unge har en væsentlig lavere indkomst, og dermed har de større motivation til at få optimeret deres penge. Andre forbrugsundersøgelser viser også, at unge har dårligere moral, siger Dorte Wimmer.

I følge Pelle Guldborg Hansen handler unges mere uærlige adfærd om, at de har andre normer.

- Jeg tror, at unge tror, at det er mere okay, at man ikke siger sådan noget, og derfor gør de det heller ikke, siger han og fortsætter:

- Det kan dog udgøre et problem, at unge snyder mere end de ældre. Hvis unge også er uærlige på andre områder, kan det give et skred i samfundet. Vil de så også indberette skat forkert?, siger Pelle Guldborg Hansen.

LÆS OGSÅ: KLAMT: Færdigskåret salat kan gemme ulækker bakterie

LÆS OGSÅ: Professor: Norden kan købe medicin sammen om et par år

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx